Melissa 245-046/052 manual Før Første Anvendelse, Brug Af Elkedlen, Rengøring, Afkalkning

Models: 245-046/052

1 25
Download 25 pages 27.2 Kb
Page 3
Image 3
FØR FØRSTE ANVENDELSE

FØR FØRSTE ANVENDELSE

Inden du anvender elkedlen første gang (eller efter længere tids opbevaring uden brug), bør elkedlen koges igennem 3 gange.

1.Læs sikkerhedsanvisningerne grundigt igennem.

2.Fyld elkedlen til maksimummærket med vand, og tænd den som beskrevet under "Brug af elkedlen". Lad vandet koge.

3.Hæld vandet ud, når det har kogt.

Gentag den proces, der er beskrevet i punkt 2-3, 3 gange.

BRUG AF ELKEDLEN

1.Åbn låget (1) ved at trykke på åbningsknappen (4).

2.Hæld friskt koldt vand i elkedlen. Elkedlen skal som minimum indeholde vand op til minimummærket (0,5 l) og som maksimum indeholde vand op til maksimummærket (1,7 l) på vandstandsmåleren (2).

3.Luk låget igen.

4.Anbring elkedlen på basen (3) ved at stille den, så studsen på basen passer ind i hullet i bunden af elkedlen.

5.Sæt stikket til basen i stikkontakten, og kontrollér, at der er tændt for stikkontakten.

6.Tænd for elkedlen ved at trykke på startknappen. Kontrollampen (7) tænder, og elkedlen begynder at varme vandet op.

Vandet vil koge i løbet af få minutter alt efter mængden af vand i elkedlen. Hvis du ønsker at afbryde kogningen, kan du altid slukke for elkedlen ved at trykke på stopknappen. Når vandet er i kog, slukker elkedlen automatisk ved hjælp af den indbyggede termostat. Kontrollampen slukker.

Tørkogesikring

Hvis du tænder for elkedlen uden at have fyldt vand i, slår tørkogesikringen automatisk elkedlen fra. Elkedlen vil virke igen efter et par minutter.

Opbevaring

Hvis elkedlen skal opbevares i længere tid uden brug, kan ledningen rulles op omkring basens inderside. Sørg for, at elkedlen er ren og tør, inden den gemmes bort.

RENGØRING

Før rengøring skal stikket tages ud af stikkontakten, og elkedlen skal køle af.

Elkedlens udvendige overflader rengøres bedst med en let fugtig klud. Elkedlen må ikke nedsænkes i nogen form for væske!

Sørg for, at der ikke trænger vand ind i studsen på basen og hullet i bunden af elkedlen.

Brug ikke nogen form for stærke eller slibende rengøringsmidler på elkedlen eller tilbehøret. Brug aldrig en skuresvamp eller lignende til rengøring af elkedlen, da overfladen kan tage skade.

Elkedlens kalkfilter kan afmonteres ved at åbne låget, tage fat om kalkfilteret og forsigtigt løfte det op. Rengør kalkfilteret med en blød børste.

Kalkfilteret monteres igen ved at sætte tappen i bunden af kalkfilteret i det tilsvarende hul på indersiden af elkedlen og derefter forsigtigt trykke kalkfilteret fremad mod elkedlens tud, til det klikker på plads.

AFKALKNING

Da der er kalk i almindeligt postevand, vil der med tiden aflejres kalk i selve elkedlen. Denne kalk kan løsnes ved hjælp af eddikesyre (IKKE almindelig husholdningseddike) eller kalkfjerner, der bl.a. fås i supermarkeder.

1.Bland 1 dl eddikesyre med 3 dl koldt vand, eller følg anvisningerne på kalkfjerneremballagen.

2.Hæld opløsningen i elkedlen, og tænd for elkedlen.

3.Lad opløsningen koge op 2 gange, og hæld den derefter ud.

4.For at fjerne de sidste rester af kalk og eddikesyre skal du hælde koldt vand i elkedlen igen (op til maksimummærket), og tænde for den.

5.Hæld vandet ud, når det har kogt.

6.Gentag den proces, der er beskrevet under punkt 4-5, 3 gange.

3

Page 3
Image 3
Melissa 245-046/052 manual Før Første Anvendelse, Brug Af Elkedlen, Rengøring, Afkalkning