INTRODUKTION

DK

INTRODUKTION

For at du kan få mest mulig glæde af dit nye apparat, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager apparatet i brug. Vær særligt opmærksom på sikkerhedsforanstaltningerne. Vi anbefaler dig desuden at gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle

få brug for at genopfriske din viden om apparatets funktioner.

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

Generelt

Forkert brug af apparatet kan medføre personskade og skade på apparatet.

Anvend kun apparatet til det, det er beregnet til. Producenten er ikke ansvarlig for skader, der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også under Reklamationsbestemmelser).

Apparatet er udelukkende beregnet til husholdningsbrug. Apparatet må ikke anvendes udendørs eller til erhvervsbrug.

Apparatet må kun sluttes til 230 V, 50 Hz.

Apparatet, ledningen og stikket må ikke nedsænkes i vand eller lignende. Sørg for, at der ikke trænger væske ind i apparatet.

Rør aldrig ved apparatet, ledningen eller stikket med våde eller fugtige hænder.

Når apparatet er i brug, bør det holdes under konstant opsyn. Børn bør altid holdes under opsyn, når apparatet anvendes.

Apparatet skal jævnligt rengøres for fastbrændte rester af vaffeldej, da der ellers kan opstå brandfare.

Brug kun tilbehør, der følger med apparatet eller er anbefalet af producenten.

Brug af apparatet

Anbring altid apparatet på et tørt, plant, stabilt og varmebestandigt underlag på god afstand af bordkanten.

Anbring altid apparatet i sikker afstand fra brændbare genstande såsom gardiner, duge eller lignende.

Apparatet må ikke placeres eller opbevares i nærheden af andre varmekilder.

Apparatet må ikke tildækkes.

Apparatets indvendige og udvendige flader bliver meget varme ved brug. Undlad at berøre de varme flader, da det kan medføre forbrændinger. Rør kun ved håndtagene.

Brug ikke metalredskaber til at fjerne de bagte vafler fra apparatet, da de kan ridse apparatets slip let- belægning.

Vær opmærksom på, at apparatet stadig er varmt et stykke tid efter, at du har slukket for det. Lad altid apparatet køle helt af, før du stiller det væk eller rengør det.

Ledning og stik

Lad ikke ledningen hænge ud over bordkanten.

Kontrollér, at det ikke er muligt at trække i eller snuble over apparatets ledning eller en eventuel forlængerledning.

Hold ledningen og apparatet væk fra varmekilder, varme genstande og åben ild.

Sluk apparatet, og tag stikket ud af stikkontakten, så snart du er færdig med at bruge apparatet, før rengøring, eller hvis apparatet ikke er i brug. Undlad at trække i ledningen, når du tager stikket ud af stikkontakten, men tag fat om selve stikket.

Sørg for, at ledningen er rullet helt ud.

Ledningen må ikke bøjes eller vikles omkring apparatet.

Kontrollér jævnligt, om ledningen eller stikket er beskadiget, og brug ikke apparatet, hvis dette er tilfældet, eller hvis det har været tabt eller er blevet beskadiget på anden måde.

Hvis apparatet, ledningen eller stikket er beskadiget, skal apparatet efterses og om nødvendigt repareres af en autoriseret reparatør. Forsøg aldrig at reparere apparatet selv. Kontakt købsstedet, hvis der er tale om en reparation, der falder ind under reklamationsretten. Hvis der foretages uautoriserede indgreb i apparatet, bortfalder reklamationsretten.

OVERSIGT OVER APPARATETS DELE

1.Håndtag

2.Låg

3.Rød indikatorlampe

4.Grøn indikatorlampe

5.Indstillingsknap

6.Ledning og stik

7.Varmeplade

8.Underdel

FØR FØRSTE ANVENDELSE

Fjern al emballage og alle transportmaterialer fra apparatet indvendigt og udvendigt.

Aftør apparatets indvendige og udvendige flader med en fugtig klud, og lad apparatet tørre.

Rul ledningen helt ud.

2

Page 2
Image 2
Melissa 643-194 manual Introduktion, Sikkerhedsforanstaltninger, Brug af apparatet, Ledning og stik, Før Første Anvendelse