6
7
INTRODUKTION
For at du kan få mest mulig glæde af din nye mikrobølgeovn,
beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du
tager mikrobølgeovnen i brug. Vær særligt opmærksom på
sikkerhedsforanstaltningerne. Vi anbefaler dig desuden at
gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at
genopfriske mikrobølgeovnens funktioner.
VIGTIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
Generelt
Mikrobølgeovnen må kun bruges til det, den oprindeligt
er konstrueret til, dvs. til tilberedning af fødevarer til
husholdningsbrug.
Mikrobølgeovnen må kun bruges inden døre.
Følg altid samtlige anvisninger i afsnittene ”Gode råd om
tilberedning af mad” og ”Brug af tilbehør ved tilberedning af
mad”.
Tænd ikke for mikrobølgeovnen, når den er tom. For at
mikrobølgeovnen skal kunne absorbere mikrobølgerne, skal
der være noget i den (fødevarer), ellers kan den tage skade.
Hvis du gerne vil øve dig i at bruge mikrobølgeovnen, kan
du sætte en kop vand i mikrobølgeovnen og afprøve de
forskellige funktioner på den.
Anvend ikke mikrobølgeovnen, hvis drejeringen og
glasdrejetallerkenen ikke er monteret.
I højre side af ovnrummet sidder en Mica-plade (paplignende
stykke); denne må ikke fjernes.
Brug ikke mikrobølgeovnen, hvis dørens
sikkerhedslåsesystem ikke fungerer, og mikrobølgeovnen
dermed kan tændes, selvom døren ikke er lukket. Hvis døren
er åben, kan du risikere at blive udsat for mikrobølgestråler.
Brug ikke mikrobølgeovnen, hvis der er rester af
rengøringsmiddel inden i den.
Når mikrobølgeovnen anvendes, skal børn, der opholder sig i
nærheden af den, altid holdes under opsyn. Børn må ikke selv
anvende mikrobølgeovnen uden opsyn af en voksen.
Forsøg aldrig at reparere mikrobølgeovnen selv.
Hvis mikrobølgeovnen, ledningen eller stikket skal repareres,
skal mikrobølgeovnen indleveres til en autoriseret reparatør.
Hvis der foretages uautoriserede indgreb i apparatet,
bortfalder garantien. Kontakt købsstedet, hvis der er tale om
en reparation, der falder ind under garantien.
Placering af mikrobølgeovnen
Bloker eller tildæk ikke nogen ventilationsåbninger på
mikrobølgeovnen.
Anbring ikke mikrobølgeovnen eller ledningen i nærheden af
varme områder som f.eks. gasblus og elektriske kogeplader.
Afmonter ikke mikrobølgeovnens fødder.
Mikrobølgeovnen er ikke beregnet til indbygning, og du
skal kontrollere, at ventilationsåbningerne på bagsiden
af kabinettet ikke tildækkes. Hvis de tildækkes, mens
mikrobølgeovnen er i brug, er der risiko for, at den
overophedes. Mikrobølgeovnen vil herefter ikke kunne
bruges, før den er kølet ned igen.
Brug af ovnen
Brug ikke mikrobølgeovnen, hvis ledningen eller stikket er
beskadiget, hvis mikrobølgeovnen ikke fungerer korrekt, eller
hvis den f.eks. er blevet beskadiget pga. kraftige slag el. lign.
Når der anvendes kombinationstilberedning, kan
mikrobølgeovnen blive meget varm.
Tilbered aldrig fødevarer direkte på glasdrejetallerkenen;
anvend altid en egnet beholder.
Vigtige sikkerhedsforanstaltninger ved tilberedning af mad!
Hvis du bruger mikrobølgeovnen til opvarmning af babymad
eller væsker i en sutteflaske, skal du altid røre rundt i maden/
væsken og kontrollere temperaturen grundigt før servering.
Hermed sikrer du, at varmen er jævnt fordelt, og undgår
skoldningsskader.
Låget og/eller sutten må ikke være sat på sutteflasken, når
denne sættes ind i mikrobølgeovnen.
Ved for lang opvarmningstid kan nogle fødevarer forkulle og
udvikle røg. Hvis det sker, skal du lade ovndøren være lukket
og slukke helt for mikrobølgeovnen.
Nogle fødevarer med lavt vandindhold, f.eks. chokolade i
blokke og bagværk med sødt fyld, skal varmes forsigtigt.
Ellers kan de blive ødelagt eller ødelægge beholderen.
Brandfare!
For at reducere risikoen for, at der opstår ild i ovnrummet,
skal du være særligt opmærksom på følgende punkter:
Tilbered ikke fødevarerne i for lang tid eller ved for høj
temperatur, og efterlad ikke mikrobølgeovnen uden opsyn,
hvis du har anbragt papir, plastic eller andre brændbare
materialer i mikrobølgeovnen med henblik på at reducere
tilberedningstiden.
Metalklemmer og låg/folier, der indeholder metaltråde, kan
danne gnister i mikrobølgeovnen og skal derfor fjernes.
Opvarm aldrig olie eller fedt i mikrobølgeovnen.
Hvis materialer inde i mikrobølgeovnen skulle bryde i brand,
skal du lade ovndøren være lukket. Sluk omgående for
mikrobølgeovnen, og tag stikket ud af stikkontakten.
OVERSIGT OVER MIKROBØLGEOVNENS DELE
1. Låsetapper
2. Glasdrejetallerken
3. Drejering
4. Drejeaksel (ikke synlig på billedet)
5. Grillrist
6. Magnetrondæksel (bag Mica-pladen)
7. Display
8. Betjeningspanel
a. Knappen ”Micro” (mikrobølgeeffekt)
b. Knappen ”Grill”
c. Knappen ”Combination 1” (kombinationsprogram 1)
d. Knappen ”Combination 2” (kombinationsprogram 2)
e. Knappen ”Clock” (ur)
f. Knappen ”Wei.Adj.” (indstilling af vægt)
g. Knappen ”Stop/Cancel” (stop/annuller)
h. Knappen ”Time/Menu/Start” (tids- og menuvælger og
startknap)
KLARGØRING AF MIKROBØLGEOVNEN
Hver enkelt mikrobølgeovn er kontrolleret på fabrikken, men
for en sikkerheds skyld bør du efter udpakning sikre dig, at
mikrobølgeovnen ikke er blevet beskadiget under transporten.
Kontrollér, om den har fået synlige skader (f.eks. i form af buler
eller lign.), om ovndøren lukker ordentligt, og om hængslerne
er i orden. Hvis det ser ud til, at mikrobølgeovnen er blevet
beskadiget, skal du kontakte den butik, hvor du har købt
mikrobølgeovnen, og vente med at tage den i brug, til den er
blevet efterset af autoriserede fagfolk.
DK