Oplysninger om sundhed og sikkerhed

Rør ikke ved blitzen, når den affyres.

Blitzen er meget varm, når den affyres, og kan brænde din hud.

Der må ikke anvendes et beskadiget strømforsyningskabel, et ødelagt stik eller en løs stikkontakt, når batterierne skal oplades.

Dette kan forårsage brand eller elektrisk stød.

Brug ikke kraft mod kameraets dele, og anvend ikke tryk på kameraet.

Dette kan få kameraet til at fungere forkert.

Vær forsigtig, når du tilslutter kabler og sætter batterier og hukommelseskort i.

Hvis du sætter stik i med magt, tilslutter kablerne forkert eller sætter batterier og hukommelseskort forkert i, kan du beskadige porte, stik og tilbehør.

Hold kort med magnetstriber borte fra kameraetuiet.

Informationer, der er gemt på kortet, kan blive beskadiget eller slettet.

Brug aldrig et defekt batteri eller et defekt hukommelseskort.

Dette kan medføre elektrisk stød, fejlfunktion i kameraet eller medføre brand.

Kontrollér, at kameraet fungerer korrekt, før du tager det i brug.

Producenten kan ikke holdes ansvarlig for noget som helst tab af filer eller anden skade, der er forårsaget af fejlfunktion eller forkert brug af kameraet.

Du skal sætte USB-kablets smalle ende ind i dit kamera.

Hvis kablet sættes modsat i, kan dette ødelægge dine filer. Producenten er ikke ansvarlig for nogen form for tab af data.

Beskyt kameraets objektiv.

Objektivet bør ikke udsættes for direkte sollys, da dette kan misfarve billedsensoren eller få den til at virke forkert.

Hvis kameraet bliver overophedet, skal du fjerne batteriet og lade det køle ned.

Langvarig brug af kameraet kan få batteriet til at overophede og få kameraets indvendige temperatur til at stige. Hvis kameraet holder med at fungere, skal du fjerne batteriet og lade det køle ned.

Høje interne temperaturer kan medføre støj på billederne. Dette er normalt og påvirker ikke kameraets samlede ydeevne.

4

Page 5
Image 5
Samsung EV-NX210ZBSTSE manual Rør ikke ved blitzen, når den affyres, Hold kort med magnetstriber borte fra kameraetuiet