Fejlsøgning

Når du tænder for eller bruger enheden, bliver du bedt om at indtaste én af følgende koder:

Adgangskode: Når enhedens låsefunktion er slået til, skal du indtaste den adgangskode, som du har valgt for enheden.

PIN-kode: Første gang du bruger enheden, eller hvis tvungen angivelse af PIN-kode er slået til, skal du indtaste den PIN-kode, der fulgte med SIM- eller USIM-kortet. Du kan deaktivere denne funktion ved hjælp af menuen Lås SIM-kort.

PUK-kode: Dit SIM- eller USIM-kort er blokeret, hvilket som regel skyldes, at du har indtastet en forkert PIN-kode flere gange. Du skal indtaste den PUK-kode, du har fået af tjeneste- udbyderen.

PIN2-kode: Når du vælger en menu, der kræver PIN2-kode, skal du indtaste den PIN2-kode, der fulgte med SIM- eller USIM-kortet. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til din tjenesteudbyder.

Enheden viser fejlmeddelelser vedrørende netværk eller tjenester

Når du befinder dig i områder med et svagt signal eller dårlig modtagelse, kan du opleve udfald. Find et andet område, og prøv igen.

Nogle funktioner kræver abonnement. Kontakt din tjenesteudbyder for at få flere oplysninger.

Den berøringsfølsomme skærm reagerer langsomt eller utilsigtet

Hvis enheden har en berøringsfølsom skærm, og denne ikke reagerer korrekt, kan du prøve følgende:

Fjern eventuel beskyttelsesfilm fra den berøringsfølsomme skærm. Beskyttelsesfilm kan forhindre enheden i at genkende dit input og frarådes til enheder med en berøringsfølsom skærm.

Sørg for, at dine hænder er rene og tørre, når du betjener den berøringsfølsomme skærm.

Genstart enheden for at fjerne eventuelle midlertidige softwarefejl.

Kontrollér, at enhedens software er opgraderet til den nyeste version.

Hvis den berøringsfølsomme skærm er ridset eller beskadiget, bør du indlevere enheden til et af Samsungs servicecentre.

141

Page 141
Image 141
Samsung GT-I9506ZSANEE, GT-I9506DKYNEE manual Fejlsøgning