Samsung GT-M5650IKANEE, GT-M5650VBANEE manual Installer mobiltelefoner og udstyr med omtanke

Models: GT-M5650IKANEE GT-M5650VBANEE GT-M5650VBAXEE GT-M5650IKAXEE GT-M5650VBANCM

1 72
Download 72 pages 6.77 Kb
Page 8
Image 8

Sikkerhed og brug

Installer mobiltelefoner og udstyr med omtanke

Sørg for, at mobiltelefoner og det medfølgende udstyr spændes godt fast, når det installeres i dit køretøj. Undgå at placere telefonen og tilbehøret inden for en airbags radius. Fejlmonteret trådløst udstyr kan forårsage alvorlig skade, hvis en airbag udløses.

Batterier og opladere skal håndteres og bortskaffes korrekt

Brug kun batterier og opladere, der er godkendt af Samsung, og som passer til telefonen. Forkerte batterier og opladere kan forårsage alvorlig personskade og ødelægge telefonen.

Batterier eller telefoner må ikke brændes. Følg de lokale regler ved bortskaffelse af brugte batterier og telefoner.

Placer aldrig batterier eller telefoner på varmeafgivende udstyr, f.eks. mikrobølgeovne, komfurer eller radiatorer. Batterier kan eksplodere, hvis de bliver for varme.

Du må aldrig knuse eller lave hul i batteriet. Sørg for, at batteriet ikke udsættes for højt tryk, da dette kan føre til kortslutning og overophedning.

Undgå forstyrrelser i pacemakere

Producenterne og den uafhængige forskningsgruppe Wireless Technology Research anbefaler, at der holdes mindst 15 centimeters afstand mellem mobiltelefoner og pacemakere for at undgå forstyrrelser. Hvis du har grund til at tro, at din telefon skaber forstyrrelser i en pacemaker eller andet medicinsk udstyr, skal du omgående slukke telefonen og kontakte producenten af pacemakeren eller det medicinske udstyr for at få råd og vejledning.

Sluk telefonen i miljøer med eksplosionsfare

Du må ikke bruge telefonen, mens du tanker, f.eks. på servicestationer, eller i nærheden af brændstof eller kemikalier. Sluk for telefonen, når du bliver bedt om det, og overhold skilte og forbud. Telefonen kan forårsage eksplosion eller brand i og omkring brændstofopbevarings- og distributionsområder, kemiske anlæg, og hvor der udføres sprængninger. Brandbare væsker, gasser eller sprængfarlige materialer må ikke opbevares eller transporteres i samme rum som telefonen, dens dele eller tilbehør.

2

Page 8
Image 8
Samsung GT-M5650IKANEE, GT-M5650VBANEE Installer mobiltelefoner og udstyr med omtanke, Undgå forstyrrelser i pacemakere