Batterier og opladere skal håndteres og bortskaffes korrekt
•Brug kun batterier og opladere, der er godkendt af Samsung, og som passer til telefonen. Forkerte batterier og opladere kan forårsage alvorlig personskade og ødelægge telefonen.
•Batterier må ikke brændes. Følg de lokale regler ved bortskaffelse af brugte batterier.
•Placer aldrig batterier eller telefoner på varmeafgivende udstyr, f.eks. mikrobølgeovne, komfurer eller radiatorer. Batterier kan eksplodere, hvis de bliver for varme.
•Du må aldrig knuse eller lave hul på batteriet. Sørg for, at batteriet ikke udsættes for højt tryk, da dette kan føre til kortslutning og overophedning.
Sikkerhed og brug
Undgå forstyrrelser i pacemakere
Producenterne og den uafhængige forskningsgruppe Wireless Technology Research anbefaler, at der holdes mindst 15 centimeters afstand mellem mobile enheder og pacemakere for at undgå forstyrrelser. Hvis du har grund til at tro, at din telefon skaber forstyrrelser i en pacemaker eller andet medicinsk udstyr, skal du omgående slukke enheden og kontakte producenten af pacemakeren eller det medicinske udstyr for at få råd og vejledning.
Sluk telefonen i miljøer med eksplosionsfare
Du må ikke bruge telefonen, mens du tanker, f.eks. på servicestationer, eller i nærheden af brændstof eller kemikalier. Sluk for telefonen, når du bliver bedt om det, og overhold skilte og forbud.
5