DK
INTRODUKTION
For at du kan få mest mulig glæde af dit nye apparat, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager apparatet
i brug. Vær særligt opmærksom på sikkerhedsforanstaltningerne. Vi anbefaler dig desuden at gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at genopfriske din viden om apparatets funktioner.
SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
Generelt
•Forkert brug af apparatet kan medføre personskade og beskadige apparatet.
•Anvend kun apparatet til det, det er beregnet til. Producenten er ikke ansvarlig for skader, der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også under Reklamationsbestemmelser).
•Apparatet er udelukkende beregnet til husholdningsbrug. Apparatet må ikke anvendes udendørs eller til erhvervsbrug.
•Apparatets oplader må kun sluttes til 230 V, 50 Hz.
•Oplad kun apparatets batteri med den medfølgende oplader, og brug aldrig andre batterier end det medfølgende.
•Forsøg aldrig at åbne eller reparere apparatets batteri.
•Apparatet og opladeren må ikke nedsænkes i vand eller lignende.
•Rør aldrig ved apparatet, opladeren, ledningen eller stikkontakten med våde eller fugtige hænder.
•Forlad ikke apparatet, når det er tændt.
•Børn skal være under opsyn, når apparatet er i brug.
•Brug aldrig apparatet, hvis ikke filteret er monteret, da dette kan ødelægge apparatet.
•Brug kun tilbehør, der er fremstillet eller anbefalet af producenten.
Brug af apparatet
•Benyt ikke apparatet på våde overflader.
•Vær særligt forsigtig ved støvsugning af trapper på grund af risikoen for at falde.
•Støvsug ikke tændstikker, varm aske, cigaretskod, hårde og skarpe genstande, brændbare materialer (benzin, opløsningsmidler e.l.) eller dampe fra disse.
•Brug ikke apparatet til at støvsuge fint byggestøv – f.eks. støv fra gipsplader, murstøv og lignende.
•Sørg for at holde beklædning, hår og kropsdele på afstand af apparatets indsugning og bevægelige dele.
•Apparatets indsugning og udblæsning må ikke tildækkes.
Ledning og stik
•Hold apparatet, opladeren og ledningen væk fra varmekilder, varme genstande og åben ild.
•Brug aldrig en forlængerledning til opladeren.
•Tag opladeren ud af stikkontakten efter endt opladning. Undlad at trække i ledningen, når du tager opladeren ud af stikkontakten, men tag fat om selve opladeren.
•Kontrollér jævnligt, om ledningen eller opladeren er beskadiget, og brug ikke apparatet, hvis dette er tilfældet, eller hvis det har været tabt eller er blevet beskadiget på anden måde.
•Hvis apparatet, batteriet, opladeren eller ledningen er beskadiget, skal apparatet efterses og om nødvendigt repareres af en autoriseret reparatør. Kontakt købsstedet, hvis der er tale om en reparation, der falder ind under reklamationsretten. Forsøg aldrig at reparere apparatet selv. Hvis der foretages uautoriserede indgreb i apparatet, bortfalder reklamationsretten.