Exido 246-029 manual Introduktion, SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER Almindelig brug af apparatet

Models: 246-029

1 24
Download 24 pages 21.88 Kb
Page 2
Image 2

DK

INTRODUKTION

For at du kan få mest mulig glæde af dit nye apparat, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager apparatet i brug. Vær særligt opmærksom på sikkerhedsforanstaltningerne. Vi anbefaler dig desuden at gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at genopfriske din viden om apparatets funktioner.

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER Almindelig brug af apparatet

Forkert brug af apparatet kan medføre personskade og beskadige apparatet.

Anvend kun apparatet til det, det er beregnet til. Producenten er ikke ansvarlig for skader, der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også under Garantibestemmelser).

Apparatet er udelukkende beregnet til husholdningsbrug. Apparatet må ikke anvendes udendørs eller til erhvervsbrug.

Apparatet må kun sluttes til 230 V, 50 Hz.

Brug kun tilbehør, der følger med apparatet eller er anbefalet af producenten.

Apparatet eller ledningen til lysnettet må ikke nedsænkes i vand eller lignende.

Når apparatet er i brug, bør det holdes under konstant opsyn. Børn bør altid holdes under opsyn, når apparatet anvendes.

Anbring altid apparatet på et plant og stabilt underlag bagest på køkkenbordet.

Apparatet må kun tændes:

o når glaskanden er monteret

o når der er væske eller fødevarer i glaskanden

o når låget og proppen er monteret.

Apparatets sikkerhedsafbryder forhindrer, at apparatet kan startes, hvis glaskanden ikke er monteret.

Kom aldrig kogende væske eller fødevarer i glaskanden. Sørg for, at fødevarene har en temperatur, hvor du kan håndtere dem.

Fyld aldrig væske eller fødevarer over mærket "1250 ml/1,25 l" på glaskanden.

Brug ikke glaskanden, hvis den på nogen måde er skåret eller gået i stykker.

Stik aldrig redskaber eller dine hænder ned i glaskanden, mens apparatet er tændt. Vær opmærksom på, at kniven stadig kan køre rundt et stykke tid efter, at du har slukket for apparatet.

Sluk for apparatet, og tag stikket ud af stikkontakten før rengøring, og når apparatet ikke er i brug.

ADVARSEL! Når du blender varme væsker/fødevarer er der risiko for, at der dannes overtryk i blenderen, og det kan få låget til at ryge af og indholdet til at sprøjte ud.

Vi fraråder derfor at blende for varme fødevarer, og vi anbefaler, at mængden af varme væsker og lignende begrænses væsentligt.

Ledning, stik og stikkontakt

Lad ikke ledningen hænge ud over bordkanten, og hold den væk fra varme genstande, åben ild og apparatets varme dele.

Kontrollér, at det ikke er muligt at trække i eller snuble over apparatets ledning eller en eventuel forlængerledning.

Tag stikket ud af stikkontakten før rengøring, og hvis apparatet ikke er i brug. Undlad at trække i ledningen, når du tager stikket ud af stikkontakten, men tag fat om selve stikket.

Ledningen må ikke bøjes eller vikles omkring apparatet.

Kontrollér jævnligt, om ledningen eller stikket er beskadiget, og brug ikke apparatet, hvis dette er tilfældet, eller hvis det har været tabt på gulvet, tabt i vand eller er blevet beskadiget på anden måde.

Hvis apparatet, ledningen eller stikket er beskadiget, skal apparatet efterses og om nødvendigt repareres af en autoriseret reparatør, da der ellers er risiko for at få elektrisk stød. Forsøg aldrig at reparere apparatet selv. Kontakt købsstedet, hvis der er tale om en reparation, der falder ind under garantien. Hvis der foretages uautoriserede indgreb i apparatet, bortfalder garantien.

Page 2
Image 2
Exido 246-029 manual Introduktion, SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER Almindelig brug af apparatet, Ledning, stik og stikkontakt