
I N D L E D N I N G
Velkommen i den eksklusive kreds af Jamo R 907 ejere. Denne manual giver dig en overskuelig anvisning på,hvordan du placerer og tilslutter højttalerne i dit lytterum. Mere udførlig information om teknologierne finder du i den tekniske beskrivelse af R 907.
Allerførst et godt råd: Når du første gang har opstillet dine R 907 højttalere, bør du spille på dem i et par dage, før du begynder at fintrimme klangen. Der er to grunde til at gå sådan frem. For det første får du en fornemmelse af, hvordan disse højttalere egentlig lyder. For det andet bliver højttalerne spillet til. Klangbalancen fra denne konstruktion ændres en smule efter nogle dages musikgengivelse.
Vær altid opmærksom på, at anvisningerne i denne manual ikke er andet og mere end anbefalinger.Der findes ingen faste regler for,hvordan så unikt et sæt højttalere skal opsættes. Når du går i gang med at fintrimme gengivelsen i dit lytterum, må du ikke være bange for at eksperimentere. Enhver højttaler ændrer klang, blot den flyttes nogle centimeter. Tag dig tid til at ændre højttalernes placering og flyt dem rundt i rummet, indtil du har fundet de steder, hvor de lyder bedst og tager sig bedst ud.
Stol altid på dine egne ører, når du vil vurdere, hvad der lyder bedst. Det gør vi...
God fornøjelse med dine Jamo R 907!
4 2