Før ibrugtagning skal du kontrollere, at du har fjernet al emballage og alle transportmaterialer fra mikrobølgeovnen indvendigt og udvendigt.

Placering af mikrobølgeovnen

Mikrobølgeovnen skal stå på en vandret flade, som kan bære dens vægt (20 kg). Der skal være et frirum på mindst 7,5 cm fra mikrobølgeovnens bagside, 30 cm fra oversiden og 7,5 cm fra den ene side for at sikre tilstrækkelig ventilation; der skal være helt frit til den anden side.

Tilslutning af mikrobølgeovnen

Mikrobølgeovnen skal tilsluttes 230 volt vekselspænding, 50 Hz. Garantien bortfalder ved tilslutning til en forkert spænding. Når strømmen til ovnen tændes, lyder der et bip, og displayet

(7) viser ”0:00”.

Indstilling af ur

1.Tryk på knappen ”CLOCK/PRE-SET” (a) for at vælge 12- eller 24-timers ur (12H eller 24H vises på displayet).

2.Tryk på op- eller nedknappen (d og e) for at indstille timetallet, som begynder at blinke.

3.Tryk på knappen ”CLOCK/PRE-SET”; minuttallet begynder at blinke.

4.Tryk på op- eller nedknappen for at indstille minuttallet.

5.Tryk på knappen ”CLOCK/PRE-SET” for at afslutte indstillingen af uret.

6.De to prikker mellem tallene begynder at blinke, hvilket betyder at uret går.

NB! Hvis du under indstilling af uret trykker på knappen ”STOP/CLEAR” (i), afbrydes indstillingen, og du skal begynde forfra.

NB! Hvis uret ikke er indstillet, kan mikrobølgeovnens timerfunktion ikke anvendes.

Montering af glasdrejetallerken

Før du tager mikrobølgeovnen i brug, skal du sikre dig, at glasdrejetallerkenen (4) er anbragt korrekt på drejeringen (5) og drejeakslen (6). Glasdrejetallerkenen skal ligge oven på drejeringen i fordybningen i mikrobølgeovnens bund, så de tre tappe på drejeakslen passer ind mellem de tre tappe i bunden af glasdrejetallerknen.

Inden mikrobølgeovnen bruges første gang

Første gang mikrobølgeovnen bruges, kan der udvikles lidt røg og lugt. Dette skyldes olierester fra produktionen og er hverken unormalt eller farligt. Lugten fjernes ved at starte grillprogrammet og lade det køre i nogle minutter. Lugt og røg bør herefter forsvinde. Gentag proceduren, hvis det ikke er tilfældet.

BETJENING AF MIKROBØLGEOVNEN

Grundlæggende betjening

Anbring de fødevarer, der skal tilberedes, i mikrobølgeovnen, og luk ovndøren. Vælg tilberedningsfunktion som beskrevet nedenfor, og start mikrobølgeovnen. Når tilberedningstiden er gået, afbrydes mikrobølgeovnen automatisk. Der lyder 5 bip, og displayet går tilbage til urvisning.

Tilberedningen kan til enhver tid afbrydes midlertidigt ved at trykke én gang på knappen ”STOP/CLEAR”. Trykkes to gange på knappen, nulstilles den valgte tilberedningstid og det valgte program.

Tilberedningen kan også afbrydes midlertidigt ved at åbne ovndøren (praktisk, hvis maden f.eks. skal vendes under tilberedningen).

Når tilberedningen er afbrudt midlertidigt, vises en eller flere funktionsindikatorer på displayet, og uret viser den tilbageværende tilberedningstid. Tilberedningen genoptages ved at lukke ovndøren og trykke på knappen ”START/+30SEC./CONFIRM” (h) igen.

Under tilberedning med et program kan der til enhver tid lægges 30 sekunder til tilberedningstiden ved at trykke på knappen ”START/+30SEC./CONFIRM” (dette gælder dog ikke optøning, flertrinstilberedning, automatisk genopvarmning og automenu).

Den maksimale tilberedningstid, der kan indstilles, er 95 minutter.

Når du ved indstilling af tid holder op- eller ned-knappen inde, skifter tallene hurtigere.

Under tilberedning kan du altid trykke på knappen ”MICROWAVE” (g) eller ”CONVECTION/GRILL/COMBI”

(f) for at få vist den aktuelle mikrobølgeeffekt eller det aktuelle tilberedningsprogram. Du kan ligeledes altid trykke på knappen ”CLOCK/PRE-SET” for at få vist det aktuelle klokkeslæt.

Eksprestilberedning

Eksprestilberedning foregår ved fuld mikrobølgeeffekt i det antal minutter, du indstiller.

1.Tryk på knappen ”START/+30SEC./CONFIRM” for at starte 30 sekunders tilberedning. Displayet viser den tilbageværende tid og mikrobølgeindikatoren blinker.

Hver gang du trykker på knappen, forlænges den aktuelle tilberedningstid med 30 sekunder.

Manuel tilberedning med valg af effekt

1.Tryk på knappen ”MICROWAVE” for at vælge effekt; mikrobølgeindikatoren tændes. Se de forskellige effekttrin i tabellen nedenfor.

2.Når displayet viser den ønskede effekt (se ”Visning på displayet” i tabellen nedenfor), skal du indstille den ønskede tilberedningstid ved hjælp af op- eller ned- knappen.

3.Tryk på knappen ”START/+30SEC./CONFIRM” for at starte tilberedningen.

4.Mikrobølgeindikatoren begynder at blinke, og displayet viser den tilbageværende tid.

Antal tryk

Visning på displayet

Mikrobølge-

på knappen

effekt

 

 

 

 

1

P100

100 %

 

 

 

2

P 80

80 %

 

 

 

3

P 50

50 %

 

 

 

4

P 30

30 %

 

 

 

5

P 10

10 %

 

 

 

Tilberedning med timer

Du kan indstille mikrobølgeovnen til at begynde tilberedning på et bestemt tidspunkt. Timerprogrammet kan bestå af op til tre tilberedningstrin. Bemærk! Optøningsprogrammet kan ikke indgå i timerprogrammering.

1.Kontrollér, at uret er indstillet korrekt.

2.Indstil et eller flere tilberedningsprogrammer. (Se mere detaljerede anvisninger til indstilling af de enkelte tilberedningsprogrammer i de relevante afsnit).

3.Tryk på knappen ”CLOCK/PRE-SET”; timetallet begynder at blinke.

4.Indstil timetallet ved hjælp af op- eller nedknappen.

5.Tryk på knappen ”CLOCK/PRE-SET”, så minuttallet begynder at blinke.

6.Indstil minuttallet ved hjælp af op- eller nedknappen.

3

Page 3
Image 3
Melissa 253-013 manual Betjening AF Mikrobølgeovnen