DK
INTRODUKTION
For at du kan få mest mulig glæde af dit nye apparat, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager apparatet i brug. Vi anbefaler dig desuden at gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at genopfriske din viden om apparatets funktioner.
SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
Almindelig brug af apparatet
•Forkert brug af apparatet kan medføre personskade og beskadige apparatet.
•Anvend kun apparatet til det, det er beregnet til. Producenten er ikke ansvarlig for skader, der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også under Garantibestemmelser).
•Apparatet må kun sluttes til 230 V, 50 Hz.
•Apparatets motordel eller ledningen til lysnettet må ikke nedsænkes i vand eller lignende.
•Brug ikke apparatet, hvis dine hænder er våde eller fugtige. Sørg for, at der ikke trænger væske ind i motordelen.
•Når apparatet er i brug, bør det holdes under konstant opsyn. Børn bør altid holdes under opsyn, når apparatet anvendes.
•Kniven og rivepladen skal håndteres forsigtigt, da disse dele er meget skarpe. Afmonter altid kniven, inden kanden tømmes.
•Lad ikke apparatet køre i mere end 1 minut ad gangen. Hvis apparatet har kørt i 1 minut, skal du lade det køle af, inden du bruger det igen.
•Brug ikke apparatet, hvis kanden er tom.
•Apparatet er udelukkende beregnet til husholdningsbrug.
•Apparatet må ikke anvendes udendørs eller til erhvervsbrug.
•Brug ALDRIG fingrene, køkkenredskaber eller lignende til at skubbe fødevarer ned i påfyldningstragten! Brug den medfølgende nedstopper.
•Afmonter ikke tilbehørsdelene, før apparatet er standset helt.
•Brug ikke kniven, omrøringsbladet og rivepladen samtidig i kanden.
Placering af apparatet
•Stil altid apparatet bagest på køkkenbordet.
•Anbring ikke apparatet i nærheden af varme områder som f.eks. gasblus og elektriske kogeplader.
Ledning, stik og stikkontakt
•Sørg for, at ledningen til apparatet er rullet helt ud.
•Lad ikke ledningen hænge ud over bordkanten, og hold den væk fra varme genstande og åben ild.
•Kontrollér jævnligt, om ledningen eller stikket er beskadiget, og brug ikke apparatet, hvis dette er tilfældet, eller hvis det har været tabt eller er blevet beskadiget på anden måde.
•Hvis apparatet, ledningen eller stikket er beskadiget, skal apparatet efterses og om nødvendigt repareres af en autoriseret reparatør, da der ellers er risiko for at få elektrisk stød. Forsøg aldrig at reparere apparatet selv.
•Tag stikket ud af stikkontakten, inden du skifter tilbehør, inden låget tages af kanden, inden rengøring, og når apparatet ikke er i brug.
•Undlad at trække i ledningen, når du tager stikket ud af stikkontakten, men tag fat om selve stikket.
•Kontrollér, at det ikke er muligt at trække i eller snuble over apparatets ledning eller en eventuel forlængerledning.
OVERSIGT OVER APPARATETS DELE
1.Netledning
2.Motordel
3.
4.Mellemstykke til aksel (ikke synlig på billedet)
5.Kande
6.Tilbehørsaksel
7.Låg til kande
8.Påfyldningstragt
9.Nedstopper
10.Kniv
11.Plastdæksel til kniv
12.Omrøringsblad
13.Riveplade
14.Klinge
15.Citruspresserindsats
16.Citruspresser
FØR FØRSTE ANVENDELSE
Vask alle dele, der kommer i kontakt med fødevarer, inden du anvender apparatet første gang (eller efter længere tids opbevaring uden brug).
BRUG AF APPARATET
•Stil motordelen (2) på en plan overflade, f.eks. et køkkenbord, og kontrollér, at den står godt fast på de fire sugekopper under bunden.
•Monter mellemstykket (4) i akselhullet på motordelen ved at stikke den korte ende ned i hullet.
•Monter kanden (5) på mellemstykket, så håndtaget vender ud mod dig selv, og de tre tappe på motordelen går i indgreb med de tre huller i bunden af kanden.
•Monter tilbehørsakslen (6) på røret i midten af kanden.
•Monter det ønskede tilbehør, og fyld fødevarer i apparatet som beskrevet nedenfor.
•Apparatet startes ved at dreje
•Hvis apparatet skal bruges til kortvarig tilberedning, kan du dreje
•Ved brug af kniven (10) eller omrøringsbladet (12) bør du standse apparatet med jævne mellemrum og kontrollere, om fødevarerne er snittet/blandet tilstrækkeligt.
4