Fødevarernes kompakthed er ligeledes af stor betydning for tilberedningstiden. Jo mere kompakte fødevarerne er, jo længere tid tager det at tilberede dem.
•Hele stege kræver længere tilberedningstid end sammenkogte retter.
•En steg kræver længere tid end en ret med hakket kød.
Jo koldere fødevarerne er, jo længere skal tilberedningstiden være. Madvarer, der har stuetemperatur, tilberedes således hurtigere end madvarer fra køleskab eller dybfryser.
Ved tilberedning af grøntsager afhænger tilberedningstiden af grøntsagernes friskhed. Kontrollér derfor grøntsagernes tilstand, og læg enten lidt tid til, eller træk lidt fra.
Den korte tilberedningstid ved brug af en mikrobølgeovn bevirker, at maden ikke koger ud.
•Der kan eventuelt tilsættes lidt vand.
•Ved kogning af fisk og grøntsager er der kun brug for en mindre mængde vand.
Mikrobølgeeffekt
Hvilken effekt der skal vælges, afhænger af tilstanden af de fødevarer, der skal tilberedes.
I de fleste tilfælde skal maden tilberedes på fuld effekt.
•Fuld effekt anvendes bl.a. til hurtig opvarmning af mad, kogning af vand eller lignende.
•Lav effekt bruges fortrinsvis til optøning samt tilberedning af retter, hvori der indgår ost, mælk og æg. (Hele æg med skal må ikke koges i mikrobølgeovnen, da æggene risikerer at eksplodere). Derudover anvendes de lavere effekter også til færdigkogning og for at bevare madens gode aroma.
Generelt om tilberedning
•Hvis hele måltidet tilberedes i mikrobølgeovnen, tilrådes det at starte med de mest kompakte madvarer som f.eks. kartofler. Når disse er kogt, dækkes de til, hvorefter resten af fødevarerne tilberedes.
•De fleste madvarer bør dækkes til. En tæt tildækning holder på damp og fugtighed, hvilket forkorter tilberedningstiden i mikrobølgeovnen. Dette gælder i særdeleshed, når der er tale om grøntsager, fiskeretter og gryderetter. Tildækning af maden giver også en bedre fordeling af varmen og dermed et hurtigt og godt resultat af tilberedningen.
•For at opnå det bedst mulige resultat er det vigtigt at placere maden på den rigtige måde, da mikrobølgestrålerne er kraftigst i midten af mikrobølgeovnen. Hvis du f.eks. bager kartofler, bør du placere dem langs kanten af glasdrejetallerkenen, så de tilberedes ensartet.
•For at få en ensartet tilberedning af kompakte retter som kød og fjerkræ er det vigtigt at vende kødstykkerne nogle gange.
•Du kan godt bage i mikrobølgeovnen, blot ikke efter opskrifter, hvori der indgår gær.
•Ved tilberedning af fødevarer med tyk skal, f.eks. kartofler, æbler, hele squash eller kastanjer, bør du prikke huller i skallen for at forhindre, at maden sprækker under tilberedningen.
•Når man laver mad i en "traditionel" ovn, er man vant til så vidt muligt at undgå at åbne ovnlågen. Med mikrobølgeovnen er det anderledes: Her går ingen energi eller væsentlig varme til spilde. Det vil sige, at du kan åbne lågen til mikrobølgeovnen og se til maden, så tit du vil.
Vigtige sikkerhedsforanstaltninger ved tilberedning af mad!
•Hvis du bruger mikrobølgeovnen til opvarmning af babymad eller væsker i en sutteflaske, skal du altid røre rundt i maden/væsken og kontrollere temperaturen grundigt før servering. Hermed sikrer du, at varmen er jævnt fordelt, og undgår skoldningsskader. Låget og/eller sutten må ikke være sat på sutteflasken, når denne sættes ind i mikrobølgeovnen.
•Ved for lang opvarmningstid kan nogle fødevarer forkulle og udvikle røg. Hvis det sker, skal du lade lågen være lukket og slukke helt for mikrobølgeovnen.
•Nogle fødevarer med lavt vandindhold, f.eks. chokolade i blokke og bagværk med sødt fyld, skal varmes forsigtigt. Ellers kan de blive ødelagt eller ødelægge beholderen.
BRUG AF TILBEHØR VED TILBEREDNING AF MAD
Inden du går i gang med at tilberede mad i beholdere, bør du kontrollere, at de beholdere, du ønsker at anvende, er lavet af et egnet materiale, da nogle plastarter kan blive "slatne" og deforme, og da nogle keramiktyper kan sprække (især ved opvarmning af små mængder mad).
For at teste om en beholder er egnet til brug i en mikrobølgeovn, skal du gøre følgende:
•Stil beholderen ind i mikrobølgeovnen.
•Stil samtidig et glas, der er fyldt halvt op med vand, i beholderen.
•Start mikrobølgeovnen, og lad den køre i 15-30 sek. på højeste effekt.
•Hvis beholderen bliver meget varm at røre ved, bør du undlade at benytte den i mikrobølgeovnen.
Når du tilbereder mad i mikrobølgeovnen, må du gerne bruge følgende redskaber:
•Glas og glasskåle
•Stentøj (uglaseret og glaseret). Maden holder sig længere varm i glaseret stentøj end i andre fade.
•Plastbeholdere. De kan anvendes til mange opvarmningsformål, men er ikke anvendelige til ovnstegning.
Bemærk! Plastbeholdere af melamin, polyethylen og phenol kan ikke anvendes.
•Porcelæn. Alt porcelæn kan anvendes i mikrobølgeovne, dog er ildfast porcelæn at foretrække.
•Ildfaste lågfade. Glasfade, hvis låg lukker så tæt, at der ikke kan slippe damp ud, er ideelle til grøntsager og frugt, der ikke tilsættes væske (tilberedningstiden må dog ikke overstige 5 min.).
•Bruningsfade. Man skal være meget varsom med netop denne slags fade. Opvarm aldrig et bruningsfad i mere end 5 minutter på drejetallerkenen. En passende isolator som f.eks. en varmeprøvet tallerken skal placeres mellem bruningsfadet og drejetallerkenen for at undgå, at drejetallerkenen overophedes.
•Stegefilm. Anvendes specielt i forbindelse med supper, saucer, sammenkogte retter eller ved optøning. Kan også anvendes som løs overdækning for at forhindre fedt m.v. i at sprøjte ud i ovnrummet.
•Køkkenrulle. Er ideelt, da køkkenrulle opsuger fugt og fedt. F.eks. kan bacon lægges lagvist med køkkenrulle mellem hvert lag. Det bliver så helt sprødt, da det ikke ligger i "sit eget fedt". Hjemmebagt brød kan tages direkte fra fryseren, pakkes ind i køkkenrulle og opvarmes i mikrobølgeovnen.
•Våd køkkenrulle. Kan anvendes i forbindelse med fisk eller grøntsager. Tildækning af maden forhindrer udtørring.
•Pergamentpapir. Fisk, store grøntsager som blomkål, majskolber og lign. kan indpakkes i vådt pergamentpapir.
