Oplysninger om sundhed og sikkerhed

Overhold altid følgende forholdsregler og tip om brug af kameraet for at undgå farlige situationer og sikre optimal ydelse af dit kamera.

Advarsel – Situationer, der kan føre til personskade

Forsigtig – Situationer, der kan beskadige dit kamera eller andet udstyr

Bemærk – Bemærkninger, tip eller yderligere oplysninger

Oplysninger om sikkerhed

Kameraet må ikke anvendes i nærheden af brandfarlige eller sprængfarlige gasser eller væsker

Kameraet må ikke anvendes i nærheden af brændstof, brændbare materialer eller brandfarlige kemikalier. Brandbare væsker, gasser eller sprængfarlige materialer må ikke opbevares eller transporteres i samme rum som kameraet eller dets tilbehør.

Opbevar dit kamera utilgængeligt for små børn og kæledyr

Dit kamera og alt tilbehør skal opbevares utilgængeligt for små børn og dyr. Små dele kan blokere luftvejene, hvis de sluges, og forårsage alvorlig skade. Bevægelige dele samt tilbehør kan også udgøre fysiske farer.

Undgå beskadigelse af synet

Blitzen må ikke anvendes på kort afstand (nærmere end 1 meter) af mennesker eller dyr. Hvis man bruger blitzen for tæt på en persons øjne, kan dette forårsage midlertidige eller permanente skader.

Batterier og opladere skal håndteres og bortskaffes korrekt

Brug kun Samsung-godkendte batterier og opladere. Brug af forkerte batterier og opladere kan forårsage alvorlig personskade og ødelægge dit kamera.

Batterier må ikke brændes. Følg de lokale regler ved bortskaffelse af brugte batterier.

Placér aldrig batterier eller kameraer på varmeafgivende udstyr, f.eks. mikrobølgeovne, komfurer eller radiatorer. Batterier kan eksplodere, hvis de bliver for varme.

Der må ikke anvendes en beskadiget ledning til strømforsyningen, et ødelagt stik eller en løs stikkontakt, når batterierne skal oplades. Dette kan forårsage brand eller elektrisk stød.

1

Page 2
Image 2
Samsung EC-PL150ZBPVE2 manual Opbevar dit kamera utilgængeligt for små børn og kæledyr, Undgå beskadigelse af synet