Sikkerhedsadvarsler

Hvis du er gravid, ældre, har problemer med samsyn, har psykiske lidelser, har hjerteproblemer eller andre helbredsproblemer, anbefaler vi, at du konsulterer en læge før brug af Gear VR.

Hjerteanfald mv.

Nogle mennesker (ca. 1 for hver 4000) kan opleve alvorlig svimmelhed, hjerteanfald, epileptiske anfald eller blackouts, når de udsættes for lysglimt eller -mønstre. Sådanne oplevelser kan forekomme, når de ser TV, spiller videospil eller er i virtual reality, også selv om de aldrig tidligere har haft sådanne anfald eller blackouts. Denne slags komplikationer er mest udbredt blandt børn og unge under 20 år. Alle, der har haft anfald, tab af bevidsthed eller andre symptomer forbundet med epilepsi, bør konsultere en læge for brug af Gear VR.

Børn

Gear VR bør ikke anvendes af børn under 13 år, idet børn under 13 år befinder sig i en afgørende fase af deres visuelle udvikling. Hvis Gear VR bruges af børn (fra 13 år og opefter), bør de være under opsyn af voksne, som kan holde øje med, om de udviser nogen af de heri anførte symptomer, og som kan sørge for, at børnene ikke bruger Gear VR i for lang tid ad gangen - pauser er vigtige. Man bør ikke bruge Gear VR i længere tid ad gangen - det kan have en forringende virkning på evnen til hånd-øje-koordination, balance og multitasking. Voksne bør holde tæt opsyn med børn under og efter brug af Gear VR for at se, om de udviser nedsatte evner inden for nævnte områder.

51

Page 51
Image 51
Samsung SM-R325NZVANEE manual Sikkerhedsadvarsler