Sikkerhedsadvarsler

Ubehag

Stop øjeblikkeligt enhver brug af Gear VR, hvis du oplever nogen som helst af følgende symptomer: Anfald, tab af bevidsthed, øjenproblemer, trækninger i øjne eller muskler, ufrivillige bevægelser, synsforandringer, slørede synsindtryk, dobbeltsyn eller andre former for synsforstyrrelser, svimmelhed, desorientering, nedsat balance, forringet hånd-øje-koordination, overdreven sveden, øget spytproduktion, kvalme, ubehag eller smerte i hoved eller øjne, døsighed, træthed eller symptomer i lighed med køresyge.

Virtual reality-oplevelser kan - ligesom de symptomer, man kan komme ud for efter at have sejlet - vare ved og tage til i op til flere timer efter afsluttet brug. Disse eftersymptomer kan bl.a. være dem, der er nævnt ovenfor, ligesom der kan være tale om overdreven døsighed eller forringet evne til at multitaske. Det er symptomer, som kan øge din risiko for skader, når du igen skal agere i den virkelige verden.

Du må ikke køre bil, betjene maskiner eller foretage dig noget visuelt eller fysisk krævende, hvor de potentielle følger kan være alvorlige (dvs. aktiviteter, hvor indtræden af symptomer risikerer at medføre død, person- og/eller tingsskader, eller andre aktiviteter, som kræver fuldt fungerende balance og hånd-øje-koordination (f.eks. sport, cykling, mv.), førend du helt og fuldt er kommet dig oven på eventuelle symptomer.

54

Page 54
Image 54
Samsung SM-R325NZVANEE manual Ubehag