Sikkerhedsregler og oplysninger
SERVICE OG VEDLIGEHOLDELSE
Sikker håndtering af benzin
1.Sluk alle cigaretter, cigarer, piber og alle andre antændelseskilder.
2.Brug kun godkendte benzindunke.
3.Tag aldrig benzindækslet af eller fyld brændstof på med motoren gående. Lad motoren køle af før påfyldning af brændstof.
4.Fyld aldrig brændstof på inden døre.
5.Opbevar aldrig maskinen eller brændstoftanke, hvor der forefindes åben flamme, gnister eller et vågeblus som i f.eks. en varmtvandsbeholder eller andre husholdningsmaskiner.
6.Fyld aldrig beholdere inden i et køretøj eller på ladet af en lastbil med en plastikindsats. Placer altid beholdere på jorden i nogen afstand fra køretøjer før påfyldning.
7.Fjern benzindrevet udstyr fra ladet på en lastbil eller påhængsvogn og påfyld brændstof på jorden. Hvis dette ikke er muligt, skal sådant udstyr, som sidder på en påhængsvogn, fyldes op med en dunk i stedet for med benzinstationens slange.
8.Hold slangens mundstykke i kontakt med kanten af benzintankens eller dunkens åbning hele tiden, indtil du er færdig med at fylde brændstof på. Brug ikke anordninger, der holder mundstykket åbent.
9.Hvis du spilder benzin på tøjet, skal du omgående skifte tøj.
10.Overfyld aldrig brændstoftanken. Sæt benzindækslet på og stram det forsvarligt igen.
11.Vær ekstra forsigtig under håndtering af benzin og andet brændstof. De er brandfarlige, og dampene kan eksplodere.
12.Hvis du spilder brændstof, må du ikke forsøge at starte motoren, men skal flytte maskinen bort fra det område, hvor der blev spildt, og undgå at skabe antændelseskilder, indtil brændstofdampene er afluftet.
13.Sæt dækslerne forsvarligt på benzintanke og
Service og vedligeholdelse
1.Lad aldrig maskinen køre i et lukket rum, hvor kuliltedampe kan samles.
2.Se efter, at bolte og møtrikker, især dem, der holder knivene på plads, sidder godt fast, og hold maskinen i god stand.
3.Sæt aldrig sikkerhedsudstyr ud af kraft. Efterse dets funktion regelmæssigt og foretag nødvendige reparationer, hvis det ikke fungerer, som det skal.
4.Hold maskinen ren for græs, blade og andet ophobet materiale. Visk spildt olie eller brændstof op og fjern materiale, som er blevet gennemvædet dermed. Lad motoren køle af før opbevaring.
5.Hvis du rammer en genstand, bør du standse og efterse maskinen. Foretag nødvendige reparationer, før du starter maskinen igen.
6.Foretag aldrig justeringer eller reparationer med motoren gående.
7.Efterse græsopsamlerens komponenter og udkastskærmen ofte og udskift med reservedele som anbefalet af fabrikanten, når det er nødvendigt.
8.Klipperknivene er skarpe. Vikl noget om knivene eller brug handsker og vær ekstra forsigtig ved servicearbejde, som involverer knivene.
9.Efterse bremsernes funktion regelmæssigt og ofte. Juster eller reparer efter behov.
10.Vedligehold sikkerheds- og anvisningsmærkater, og udskift dem, hvis det er nødvendigt.
11.Fjern ikke benzinfilteret, mens motoren er varm, idet spildt benzin kan antændes. Spred ikke benzinslangeklemmerne mere end nødvendigt. Vær sikker på, at klemmerne holder slangerne godt fast på filteret efter installation.
12.Brug ikke benzin, som indeholder METANOL, eller benzin som indeholder mere end 10 % ETANOL, benzinadditiver eller hvid benzin, idet det kan resultere i beskadigelse at motoren/brændstofsystemet.
13.Hvis brændstoftanken skal tømmes, skal det gøres udendørs.
14.Udskift lydpotter, som er i dårlig stand.
15.Brug kun fabrikantautoriserede reservedele ved reparation.
16.Overhold altid fabrikantens specifikationer ved justeringer og indstillinger.
17.For væsentligt service- eller reparationsarbejde bør du kun anvende autoriserede serviceforhandlere.
18.Prøv aldrig at udføre væsentligt reparationsarbejde på maskinen, medmindre du har den rette træning. Forkert udført servicearbejde kan gøre anvendelse af maskinen farlig, medføre beskadigelse af maskinen og ugyldiggøre fabrikantens garanti.
19.På klippere med flere knive skal man være forsigtig, idet drejning af én kniv kan få andre knive til at drejes.
20.Lav ikke modifikationer på motorens regulator eller andre hastighedskontroller. Kørsel med motoren ved for høj hastighed kan øge faren for personskade.
21.Kobl udstyrsdrev fra, stands motoren, tag startnøglen ud, og tag tændrørskabler af før rengøring af udkaståbninger, ved alt servicearbejde, hvis knivene har ramt noget, eller hvis maskinen vibrerer unormalt. Efter at man har ramt en genstand, skal maskinen efterses for beskadigelse og nødvendigt reparationsarbejde udføres, før maskinen startes og køres igen.
22.Hold hænderne borte fra roterende dele som f.eks. hydrauliske pumpers køleventilator, mens traktoren går. (Hydrauliske pumpers køleventilatorer er typisk placeret ovenpå transakslen).
23.Enheder med hydrauliske pumper, slanger eller motorer: ADVARSEL: Hydraulisk væske, som slippes ud under tryk, kan ramme hårdt nok til at gennemtrænge huden og forårsage alvorlig tilskadekomst. Hvis fremmedartet væske skydes ind i huden, skal den fjernes operativt indenfor nogle få timer af en doktor, som er bekendt med denne form for skade. Ellers kan det forårsage gangræn. Hold krop og fingre væk fra små huller og dyser, som udsender hydraulisk væske under højt tryk. Brug papir eller pap - ikke hænderne - til at søge efter lækager. Vær sikker på, at alle tilslutninger, der fører hydraulisk væske, sidder stramt, og at alle hydrauliske slanger og rør er i god stand, før der sættes tryk på systemet. Hvis der forekommer lækager, skal enheden omgående til service hos den autoriserede forhandler.
24.ADVARSEL: Dele og væsker kan være under tryk. Forkert udløsning af fjedre kan forårsage alvorlig personskade. Fjedre bør kun fjernes af en autoriseret reparatør.
25.Modeller, som er udstyret med en motorkøler: ADVARSEL: Dele og væsker kan være under tryk. For at undgå alvorlig legemsbeskadigelse fra varm kølervæske eller udløst damp, må man aldrig forsøge at fjerne kølerdækslet, mens motoren går. Stands motoren, og vent indtil den er kølet af. Så skal man endda stadig udvise forsigtighed.
6