ISGA1580_IM 08/07/04 13:35 Side 4
DK
INTRODUKTION
For at du kan få mest mulig glæde af din nye strygestation, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager strygestationen i brug. Vi anbefaler dig desuden at gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at genopfriske strygestationens funktioner.
SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
Almindelig brug af strygestationen
•Forkert brug af strygestationen kan medføre personskade og beskadige strygestationen.
•Anvend kun strygestationen til det, den er beregnet til. Producenten er ikke ansvarlig for skader, der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også under Garantibestemmelser).
•Strygestationen må kun sluttes til 230 V, 50 Hz.
•Strygestationen eller ledningen til lysnettet må ikke nedsænkes i vand eller lignende.
•Når strygestationen er i brug, bør den holdes under konstant opsyn. Børn bør altid holdes under opsyn, når strygestationen anvendes.
•Lad strygestationen køle helt af, inden den stilles væk. Strygestationen bør opbevares utilgængeligt for børn.
•Beskyt strygesålen og kør den ALDRIG mod metal eller lignende, da dette kan ødelægge strygesålen.
•Strygestationen er ikke egnet til erhvervsbrug eller udendørs brug.
Placering af strygestationen
•Strygestationen skal placeres på en plan overflade.
•Anbring altid strygestationen i sikker afstand fra brændbare genstande såsom gardiner, duge eller lignende.
•Efterlad aldrig strygestationen i et lokale, hvor temperaturen kan komme under frysepunktet.
•Strygestationen må ikke tildækkes.
•Lad ikke ledningen hænge ud over bordkanten, og hold den væk fra varme genstande og åben ild.
Ledning, stik og stikkontakt
•Kontrollér jævnligt, om ledningen eller stikket er beskadiget, og brug ikke strygestationen, hvis dette er tilfældet, eller hvis den har været tabt eller er blevet beskadiget på anden måde.
•Hvis strygestationen, ledningen eller stikket er beskadiget, skal strygestationen efterses og om nødvendigt repareres af en autoriseret reparatør, da der ellers er risiko for at få elektrisk stød. Forsøg aldrig at reparere strygestationen selv.
•Tag stikket ud af stikkontakten efter brug, ved rengøring, og når der fyldes vand i vandtanken.
•Undlad at trække i ledningen, når du tager stikket ud af stikkontakten, men tag fat om selve stikket.
•Kontrollér, at det ikke er muligt at trække i eller snuble over strygestationens ledning eller en eventuel forlængerledning.
Vandtank
•Hvis du berører varmt metal, varmt vand eller damp, kan det medføre forbrændinger. Pas derfor på, hvis du vender strygestationen på hovedet. Der kan være varmt vand i tanken.
•Der må ikke fyldes mere end 1,2 liter vand i vandtanken. Der må ikke tilsættes noget til vandet.
2
3
4
1
6
5
12 | 8 | 7 | 9 | 10 | 11 |
OVERSIGT
1.Strygejern
2.Indikatorlampe
3.Knap til dampskud
4.Knap til kontinuerlig damp
5.Termostatknap
6.Termostatlampe
7.Aftagelig vandtank
8.Låg til vandtank med aftageligt påfyldningsfilter
9.Strømforsyning
10.Kontrolpanel til valg af damp 11.Udløserknap 12.Kalkfilter
FØR FØRSTE ANVENDELSE
•Kontrollér, at alle klistermærker eller etiketter er fjernet fra strygesålen.
•Dele af strygejernet er blevet smurt ind i olie ved fabrikationen og vil derfor afgive en smule røg i starten. Dette er ganske ufarligt, og røgen vil forsvinde, når du har brugt strygejernet et par gange.
BRUG
Påfyldning af vand
•Sæt termostatknappen (5) i positionen "min".
•Tag stikket ud af stikkontakten.
•Tryk på udløserknappen (11), og træk vandtanken (7) fri af strømforsyningen (9).
•Løft låget til vandtanken (8), og påfyld vand (maks. 1,2 liter).
•Montér vandtanken på strømforsyningen igen.
Indstilling af temperatur
•Vigtigt! Sæt strygejernet (1) på vandtanken (7), så det står på strygesålen.
•Sæt stikket i stikkontakten, og tænd for strømmen.
•Vælg den ønskede strygetemperatur med termostatknappen (5):
“•” | Syntetiske stoffer (nylon, polyester, akryl, etc.) |
“••” | Uld, silke eller blandinger |
“•••” | Bomuld eller linned |
•Begynd ikke at stryge, før termostatlampen (6) er slukket. Termostatlampen tændes og slukkes under strygningen, når termostaten regulerer strygejernets temperatur.
•Hvis du skruer op for temperaturen på termostatknappen, skal du ikke begynde at stryge, før termostatlampen slukker.
4