I N D L E D N I N G
Tak, fordi du købte B&W’s CC3 Center højttaler.
Siden B&W blev grundlagt i 1966, har dets filosofi været en søgen efter den perfekte lydgengivelse. Inspireret af firmaets grundlægger, nu afdøde John Bowers, har denne søgen ikke kun medført store investeringer i lydteknologi og nyskabelser, men også en vedvarende forståelse for musik, som sikrer, at teknologien får fuld effekt.
Det er også vores politik at sikre, at de avancerede egenskaber, der er banebrydende for ét produkt, indarbejdes i andre af vore produkter.
CC3-højttaleren har en patenteret Prism System bagskærm, der er konstrueret, så den imiterer det indre af et lyddødt rum. Dette bidrager i høj grad til at bryde den regulære indre kabinet volumen, som ellers ville fremme klangfarvningen med stående bølger. Homo- gene bas/mellemtone enheder med fiber-membraner anvendes for at opnå mindst mulig forvrængning og størst mulig præcision. CC3- højttaleren har ligeledes en soft dome diskant der køles med magnetisk olie. Det sikrer den gode klang indenfor de hørbare grænser og fastholder dynamikken op til et højt lydniveau.
Men uanset hvor gode højttalerne er i sig selv, skal de fungere godt i lytterummet, og jo mere tid, der anvendes på opstillingsprocessen, jo mere fornøjelse vil man få af at lytte til musikken. Læs venligst denne brugsanvisning i dens fulde længde. Det vil bi-dra-ge til at optimere dit lydsystems ydeevne.
B&W distribuerer til mere end 50 lande overalt i verden og har et net af grossister, som kan hjælpe dig, hvis du har et problem.
U D P A K N I N G (figur 1)
Bøj papkassens flapper tilbage og vend kassen og dens indhold om på hovedet.
Løft papkassen fri af indholdet.
Fjern den indvendige emballage fra produktet.
Kontroller, at der er 4 selvklæbende gummifødder i papkassen. Vi foreslår, at du gemmer emballagen til fremtidig brug.
T I L S L U T N I N G (figur 2)
Alle tilslutninger bør foretages, mens udstyret er slukket.
Forbind den positive terminal på højttaleren (mærket + og rød) med den positive terminal på udgangsforstærkeren og den negative (mærket - og sort) med den negative (figur 2). Manglende overholdelse af korrekt polaritet vil resultere i dårlig et lydbillede.
Sørg altid for, at alle terminalkapperne er skruet helt tæt til, da de ellers kan rasle.
Når der vælges kabel, skal den totale elektriske impedans (ud og tilbage) holdes under det maksimum, der anbefales i specifikationen. Spørg din forhandler om råd, da det op-timale kabel vil afhænge af den nødvendige længde.
P L A C E R I N G (figur 3)
Den ideelle placering for en Center højttaler ud fra et lydmæssigt synspunkt er på linie med skærmens centrum. Placer højttaleren enten lige over eller under skærmen, idet der vælges den position, der placerer højttaleren nærmest øreniveau. Placer forsiden af højttaleren tilnærmelsesvis på linie med skærmens flade.
Fastgør de 4 selvklæbende gummifødder under højttaleren for at beskytte både den overflade, som højttaleren står på, og undersiden af højttaleren. Hvis højttaleren pla-ceres direkte oven på et TV-apparat, så vær opmærksom på, at den plane overflade på TV-apparatet kan have begrænset dybde og placer fødderne i overensstemmelse hermed.
F I N I N D S T I L L I N G
Før anlægget finindstilles, bør du efterkontrollere polariteten og sikkerheden i tilslutningerne.
For at opnå størst mulig realisme i hjemmebiografen er det vigtigt både at afpasse det akustiske billede efter skærmens størrelse og at afbalancere højttalernes relative niveauer.
Hvis det drejer sig om en mindre skærm, skal venstre og højre fronthøjttalere placeres tættere sammen, end hvis det alene drejede sig om et stereoanlæg.
Indstil niveauet på den venstre, midterste og højre højttaler, indtil der opnås en velafbalanceret lyd, når billederne panorerer hen over skærmen. Bevæg hovedet fra side til side og sæt dig i alle tænkelige lyttepositioner, når de optimale niveauer skal afgøres.
Rådfør dig med manualen til dit Surround-apparat for yderligere oplysninger om, hvordan du indstiller niveauerne.
F O R V R Æ N G N I N G A F T V - B I L L E D E T
Drivenhederne i CC3-højttaleren er beskyttet magnetisk, således at systemet kan bruges tæt ved TV-apparater og edb-skærme, men det magnetiske spredningsfelt kan aldrig helt elimineres. Den typiske maksimumværdi for feltet i et hvilket som helst punkt på den finerede kabinetoverflade er 120A/m (kraftlinietæthed = 1,5 gauss), hvilket er lavt nok til ikke at kunne forårsage billedforvrængning på langt de fleste typer af skærme.
Hvis du får problemer med billedforvrængning, skal du først afmagnetisere TV-apparatet. Nogle TV- og edb-skærme har en knap specielt til dette formål. De skærme, som ikke er forsynet med denne facilitet, afmagnetiseres normalt, når de tændes. Afbryd TV- apparatet fuldstændigt ved stikkontakten (det er ikke tilstrækkeligt at sætte apparatet på stand-by). Lad apparatet stå sådan i ca. 15 minutter og tænd så for det igen.
Hvis der stadig er problemer, så prøv enten at flytte anlægget lidt frem og tilbage for at opnå en gunstigere sammenstilling eller at anbringe det lidt længere væk fra TV-appa-ratet, indtil problemet forsvinder.
V E D L I G E H O L D E L S E
Vinylfineren kræver normalt kun afstøvning. Hvis du ønsker at anvende et sprayrengøringsmiddel, så fjern først frontstoffet ved forsigtigt at trække det væk fra kabinettet . Spray på rengøringskluden, ikke direkte på kabinettet. Selve frontstoffet kan rengøres med en almindelig klædebørste.
Undgå at berøre enhederne, specielt diskanthøjttaleren, da dette kan medføre beskadigelse.