DK
INTRODUKTION
For at du kan få mest mulig glæde af dit nye apparat, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager apparatet i brug. Vi anbefaler dig desuden at gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at genopfriske din viden om apparatets funktioner.
SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
•Forkert brug af apparatet kan medføre personskade og beskadige apparatet.
•Anvend kun apparatet til det, det er beregnet til. Producenten er ikke ansvarlig for skader, der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også under Garantibestemmelser).
•Apparatet må kun sluttes til 230 V, 50 Hz.
•Apparatet, ledningen og stikket må ikke nedsænkes i vand eller lignende.
•Brug ikke apparatet, hvis dine hænder er våde eller fugtige. Sørg for, at der ikke trænger væske ind i apparatet.
•Apparatet er udelukkende beregnet til husholdningsbrug. Apparatet må ikke anvendes udendørs eller til erhvervsbrug.
•Når apparatet er i brug, bør det holdes under konstant opsyn. Børn bør altid holdes under opsyn, når apparatet anvendes.
•Apparatet bliver varmt under brug. Flyt aldrig apparatet, mens det er varmt. Rør kun ved håndtaget på ovnlågen og betjeningsgrebene, så længe apparatet er varmt, og vær meget forsigtig ved håndtering af varme fade, tilbehørsdele eller fødevarer – brug grydelapper!
•Undgå at ridse glasset i ovnlågen, og stil aldrig genstande på ovnlågen, når den står åben.
•Brug ikke apparatet, hvis der er rester af rengøringsmiddel inden i det.
Placering af apparatet
•Apparatet skal stå på en vandret flade, og der skal være et frirum på mindst 10 cm fra apparatets sider (inkl. bagside og overside) for at sikre tilstrækkelig ventilation. Apparatet er ikke beregnet til indbygning, og du skal kontrollere, at ventilationsåbningerne på apparatets sider og overside ikke tildækkes. Hvis de tildækkes, mens apparatet er i brug, er der risiko for, at det overophedes.
•Anbring ikke apparatet i nærheden af varme områder som f.eks. gasblus og elektriske kogeplader.
•Apparatet bør ikke placeres på bordplader af ubehandlet træ, da disse kan tage skade af det.
•Apparatets fødder kan afgive en smule farve. Hvis det sker, kan farven fjernes med en klud fugtet med lidt almindeligt rengøringsmiddel eller husholdningssprit.
Ledning, stik og stikkontakt
•Sørg for, at ledningen til apparatet er rullet helt ud.
•Lad ikke ledningen hænge ud over bordkanten, og hold den væk fra varme genstande og åben ild.
•Kontrollér jævnligt, om ledningen eller stikket er beskadiget, og brug ikke apparatet, hvis dette er tilfældet, eller hvis det har været tabt eller er blevet beskadiget på anden måde.
•Hvis apparatet, ledningen eller stikket er beskadiget, skal apparatet efterses og om nødvendigt repareres af en autoriseret reparatør, da der ellers er risiko for at få elektrisk stød. Forsøg aldrig at reparere apparatet selv.
•Tag stikket ud af stikkontakten inden rengøring, og når apparatet ikke er i brug.
•Undlad at trække i ledningen, når du tager stikket ud af stikkontakten, men tag fat om selve stikket.
•Kontrollér, at det ikke er muligt at trække i eller snuble over apparatets ledning eller en eventuel forlængerledning.
Brandfare!
•For at reducere risikoen for, at der opstår ild i ovnrummet, skal du være særligt opmærksom på følgende punkter:
o Tildæk ikke krummebakken eller apparatets varmelegemer eller sider med stanniol.
o Brug ikke stålsvampe til rengøring af apparatet, da stumper af svampene kan brække af og øge risikoen for elektrisk stød.
o Fødevarerne må ikke berøre apparatets varmelegemer.
o Brug kun fade, forme og andet husgeråd, der er egnet til tilberedning i ovn, f.eks. af glas, ildfast keramik eller metal.
o Brug ikke ovnrummet til opbevaring af andet end det medfølgende tilbehør.
o Tilbered ikke maden i for lang tid eller ved for høj temperatur, og efterlad ikke apparatet uden opsyn, hvis det er varmt, og du har anbragt bagepapir eller andre brændbare materialer i apparatet.
oHvis materialer inde i apparatet skulle bryde i brand, skal du lade ovnlågen være lukket. Sluk omgående for apparatet, og tag stikket ud af stikkontakten.