DK

INTRODUKTION

For at du kan få mest mulig glæde af dit nye apparat, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager apparatet

i brug. Vær særligt opmærksom på sikkerhedsforanstaltningerne. Vi anbefaler dig desuden at gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at genopfriske apparatets funktioner.

VIGTIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

Generelt

Forkert brug af apparatet kan medføre personskade og beskadige apparatet.

Anvend kun apparatet til det, det er beregnet til. Producenten er ikke ansvarlig for skader, der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også under Reklamationsbestemmelser).

Apparatet er udelukkende beregnet til husholdningsbrug. Apparatet må ikke anvendes udendørs eller til erhvervsbrug.

Apparatet må ikke nedsænkes i vand, og der må ikke trænge vand ind i det.

Udsæt ikke apparatet for direkte sollys, høje temperaturer, fugt, støv eller ætsende stoffer.

Når apparatet er i brug, skal det holdes under konstant opsyn. Børn skal altid holdes under opsyn, når apparatet anvendes.

Brug kun tilbehør, der er fremstillet eller anbefalet af producenten.

Brug af apparatet

Apparatet må ikke bruges til at stille medicinske diagnoser med, men må kun bruges som reference. Søg læge, hvis blodtryksmålingerne virker unormale.

Følg altid den beskrevne procedure i denne brugsanvisning, når du foretager målinger.

Manchetten og luftslangerne må ikke strækkes, vrides eller bøjes.

Brug ikke apparatet til målinger på personer, der lider af kraftig arytmi eller andre hjertesygdomme.

Brug ikke apparatet til målinger på spædbørn eller andre, der ikke kan kommunikere og derfor ikke kan meddele, om manchetten f.eks. sidder for stramt.

Brug ikke apparatet i nærheden af mobiltelefoner eller mikrobølgeovne, da disse apparater udsender elektromagnetisk stråling, der kan påvirke blodtryksmålingen.

Brug ikke apparatet, hvis det ikke fungerer korrekt, eller hvis det f.eks. er blevet beskadiget pga. kraftige slag el. lign.

Hvis apparatet, luftslangerne eller manchetten er beskadiget, skal apparatet efterses og om nødvendigt repareres af en autoriseret reparatør. Forsøg aldrig at reparere apparatet selv. Kontakt købsstedet, hvis der er tale om en reparation, der falder ind under reklamationsretten. Hvis der foretages uautoriserede indgreb i apparatet, bortfalder reklamationsretten.

Batterier

Kontrollér, at batteriernes plus- og minuspoler vender rigtigt, da forkert isatte batterier kan beskadige apparatet.

Tag batterierne ud af apparatet, hvis det ikke skal bruges i længere tid.

Udskift altid alle batterier på én gang.

Bland aldrig forskellige batterityper (f.eks. almindelige og genopladelige batterier), gamle og nye batterier eller batterier af forskellige fabrikater.

OVERSIGT OVER APPARATETS DELE

1.Manchetende

2.Manchet

3.Metalbøjle

4.Velcrobånd

5.Luftblære

6.Hul til luftslange (ikke synligt på billedet)

7.Display

8.Tænd/sluk- knap

9.Tømningsventil

10.Slangekobling

11.Luftslanger

12.Opbevaringstaske

630015_IM.indd 2

2008-7-2 16:06:16

Page 2
Image 2
Melissa 630-015 manual Introduktion, Vigtige Sikkerhedsforanstaltninger, Brug af apparatet, Batterier