Under den 2. æltning vil motoren og termostaten tænde og slukke for at holde temperaturen på 30 C°.
Under den 2. hævning vil termostaten tænde og slukke for at holde temp. på 32 C°.
Under den 3. hævning vil termostaten tænde og slukke for at holde temp. på 38 C°.
Under bagning vil termostaten holde temperaturen over 121 C° Termostaten tænder og slukker hvis temperaturen er under 121C°. Der vil lyde 10 bip for at indikere, at ingredienser kan tilsættes.
TIMERFUNTION
Alle programmer kan blive kombineres med timer funktionen. Dette er dog ikke anbefalelsesværdigt. for programmet BAKE. Hvis dejen indeholder frisk mælk eller løg, bør man heller ikke gøre brug af timer funktionen, start bagningen med det samme.
Den øverste timerknap øger starttiden med 10 minutter, hver gang der trykkes på knappen.
Der kan trykkes indtil man er oppe på 13 timer.
Den nederste timerknap vil afkorte tiden med 10 minutter pr. tryk.
Timer displayet viser i timer og minutter. Det er den totale tid, der er tilbage før brødet er færdigbagt.
Holde varm funktionen er ikke medregnet.
Eksempel:
Klokken er 20.00 og man vil gerne have friskt brød kl. 7.00 om morgenen.
F.eks. vælger man at bruge Basic programmet: dette program tager 3 timer om bagningen, og der er 1 times holde varm funktion = 4 timer i alt.
Derfor skal programmet startes 4 timer før kl. 7.00 altså kl. 03.00. Forskellen mellem nu: 20.00 og kl. 03.00 er 7 timer.
Basic programmet står til 3 timer i forvalg, der skal dermed lægges 7 timer til. Dette gøres ved at trykke på den øverste timerknap indtil der står 10.00 i displayet.
Husk at trykke på startknappen herefter, ellers sker der ikke noget. Hvis timeren er sat forkert, kan man slukke og nulstille programmet, undtagen hvis programmet allerede er startet.
START/STOP
Denne knap bruges til at starte og stoppe programmet.
Tryk kun på knappen én gang efter der er blevet valgt program og farve på skorpen (colour).
Når man trykker på knappen, vil der lyde et bip, og bagemaskinen vil begynde - timeren begynder nedtællingen.
For at stoppe bagemaskinen trykker man på start/stop i 3 sek. . Denne funktion skal kun bruges i nødstilfælde og nulstiller programmet og starter forfra. Dette kan evt. ødelægge ingredienserne, hvis bageprocessen har været i gang i længere tid.
Hvis temperaturen er for høj i bagemaskinen i forbindelse med starten på et nyt program vil der stå ”HOT” i displayet. Bagemaskinen vil nu bippe uden afbrydelser.
Hvis dette sker; flyt bagecontaineren fra bagemaskinen og vent, indtil den er kølet ned, lad låget stå åbent.
BRUG:
-Sæt knivbladet ned i bunden af bagecontaineren.
-Tilsæt ingredienserne som beskrevet i opskriften. Gæret skal altid tilsættes til sidst, så man undgår, at det begynder at hæve for tidligt. Hvis man tidsindstiller bagemaskinen, skal man sikre sig, at gæret ikke er i berøring med væsken, så det ikke begynder at hæve, inden at bagemaskinen er gået i gang.
-Når man skal sætte bagecontaineren ned i bagemaskinen skal man dreje containeren med uret, så den kommer ordentlig ned i containerholderen. Derefter lukkes låget og stikket sættes i stikkontakten.
-Vælg program ved at trykke på "Setting" knappen.
-Indstil tiden hvis det ønskes at bagningen skal begynde senere. (Det frarådes at tidsindstille, hvis man har valgt programmet "CAKE")
-Vælg hvilken farve der ønskes på brødet ved at trykke på ”CRUST COLOUR” knappen.
-Tryk på Start/Stop knappen for at starte maskinen. Hvis man ønsker at ændre program eller tiden efter at man har startet, skal man holde Start/Stop knappen nede i 3 sekunder og derefter gentage punkt 1 - 6. Man må ikke røre ved kontrolpanelet, hvis bagemaskinen er i gang.
-Når bageprocessen er færdig viser displayet 0:00, og maskinen vil bippe 10 gange og automatisk holde sig varm i en time.
-Under eftervarme processen vil maskinen bippe hvert 5 minut for at påminde om at brødet skal tages ud. Bagecontaineren fjernes ved at tage fat i håndtaget, dreje og så trække lige op. Vend den om på hovedet og ryst den forsigtigt indtil brødet falder ud. Knivbladet følger normalt med brødet ud. Når dette fjernes fra brødet, må man ikke bruge redskaber af metal. Hvis knivbladet bliver siddende nede i containeren, kan det skyldes at der er kommet noget dej ned i hullet på kniv bladet, dette kan fjernes ved at hælde varmt vand ned i containeren og lade den stå i blød i 15 minutter. Herefter er det ikke noget problem at fjerne knivbladet.
-Brug programmet "BASIC", hvis der skal bages brød med ekstra ingredienser, bagemaskinen vil efter et stykke tid bippe 10 gange for at påminde om, at der skal puttes frugt, nødder eller lignende i. Åben låget, drys de ekstra ingredienser i og luk låget igen.
NOTE: Rør ikke ved kontrolpanelet når der tilsættes ekstra ingredienser.
-Hvis maskinen ikke stoppes vil den automatisk gå tilbage til opstarts programmet ,”BASIC” efter en times eftervarme.
-Husk at lade brødet afkøle på en rist.
-Husk altid at tage stikket ud af kontakten efter brug.
OBS! Åben ikke låget mens bagemaskinen bager, dette vil få indflydelse på kvaliteten af brødet , specielt evnen til at hæve.
BAGERÅD:
Hvis brødet skal bages straks:
Sæt bagespanden i maskinen inden programmering. Væskens temperatur skal være lunken, ca. 37°, for at starte gæringen.
Kerner til fuldkornsbrød koges i lidt af væske et par min.
Frisk gær udrørt i væsken kan evt. benyttes i stedet for tørgær. Kageopskrifter skal bages straks.
Hvis brødet bages med timerindstilling:
Sæt først bagespanden med ingredienserne i maskinen efter programmering.
Rækkefølgen for tilsætning af ingredienser er vigtig. Hvis gæret kommer i berøring med væsken for tidligt starter gæringen for tidligt. Derfor væske først og mel og gær øverst.
Væskens temperatur skal være stuetemperatur, 18–23 °.
Kerner til fuldkornsbrød behøver ikke at koges. De ligger i væsken indtil maskinen er indkodet til start.
Færdigblandet mel:
Færdigblandet mel, hvor der kun tilsættes vand og gær, gør bagningen endnu lettere.
Færdiglavet dej:
Færdiglavet dej, hjemmelavet eller købt, kan bages i maskinen. Bageprogram: Bake (bag).
Kun dej:
En dej til f.eks. Boller eller pizza kan laves på maskinen.
Brug bageprogram: DOUGH (dej) og fjern dejen fra bagespanden, når den er færdig. Videre tilberedning sker i almindelig bageovn.
Ekstra bagetid:
Maskinen kan genindkodes til forlænget bagetid. Se under afsnittet "KAGER".
Bagning med frugt, nødder eller urter:
Hvis der skal ekstra ingredienser i dejen undervejs kan disse tilsættes når maskinen bipper med "frugtsignalet".
Kager:
Maskinen er bedst egnet til at bage brød.
Har man lyst, kan man selv eksperimentere med egne opskrifter eller færdig kagemix. Helst kager uden for stort fedtindhold.