DK
INTRODUKTION
For at du kan få mest mulig glæde af din nye køkkenvægt med timer og stegetermometer, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager køkkenvægten i brug. Vi anbefaler dig desuden at gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at genopfriske din viden om køkkenvægtens funktioner.
SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
•Anvend kun køkkenvægten til det, den er beregnet til. Producenten er ikke ansvarlig for skader, der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også under Garantibestemmelser).
•Køkkenvægten er ikke egnet til erhvervsbrug eller udendørs brug.
•Køkkenvægten må ikke nedsænkes i vand eller andre væsker.
•Stikket til stegetermometerets metalnål må ikke komme i kontakt med vand eller andre væsker.
•Stegetermometerets metalnål skal opbevares utilgængeligt for børn.
•Forsøg aldrig at reparere køkkenvægten selv.
OVERSIGT OVER
KØKKENVÆGTENS DELE
1.Display
2.Taster (se beskrivelse nedenfor)
3.Stik til stegetermometer (PROBE IN)
4.Metalnål, stegetermometer
5.Stik, stegetermometer
6.Ledning, stegetermometer
6.
1.5.
3.
2. 4.
KLARGØRING AF KØKKENVÆGTEN
•Før du kan anvende køkkenvægten, skal du
o fjerne den strimmel, der stikker ud fra batterirummet på køkkenvægtens underside, hvis der er isat batterier, eller
o isætte 2 lithiumbatterier (CR 2032) i batterirummet.
Du kan åbne batteridækslet ved at flytte den lille skydeknap ud for batterirummet, så den står ud for symbolet for en ulåst hængelås.
•Anbring køkkenvægten på en hård, jævn overflade, f.eks. et køkkenbord. Vægten fungerer muligvis ikke korrekt, hvis du bruger den på et ujævnt eller skrånende underlag.
BRUG
Køkkenvægten har 3 forskellige hovedfunktioner, som alle beskrives nærmere i det efterfølgende:
Funktion 1: Vægt
•Tænd for køkkenvægten med tasten ON/OFF. Displayet tændes og viser først "88:88" i
•Stil det, du ønsker at veje, på vægten.
•Hvis du vejer noget, der vejer mere end 3 kg, viser displayet ”Err”. Vægten kan kun veje varer på op til 3 kg.
NB:
Køkkenvægten slukker automatisk efter ca. 3 minutter.
Nulstilling (tasten TARE)
Vægten har en praktisk nulstillingsfunktion (tasten TARE), som du f.eks. kan anvende, hvis du ønsker at veje noget (f.eks. mel) i en beholder eller lignende. Gør som følger:
2