Vigtige bemærkninger

Dette kamera er ikke vandtæt. Håndtér ikke kameraet med våde hænder. Du risikerer at få et elektrisk stød.

Pas på, der ikke kommer vand eller sand i kameraet, hvis du benytter det på stranden. Du kan risikere funktionsfejl i med kameraet, eller at det bliver permanent beskadiget.

Ekstreme temperaturforhold kan forårsage problemer.

Hvis kameraet overføres fra kolde til varme og fugtige omgivelser, kan der opstå kondens på de følsomme elektroniske kredsløb. Hvis dette sker, skal du slukke kameraet og vente mindst 1 time, til al fugt er fordampet. Der kan også dannes kondens i hukommelseskort. Hvis dette sker, skal du slukke kameraet og fjerne hukommelseskortet. Vent til al fugtighed er fordampet, før du udskifter kortet i kameraet.

Pas på objektivet

Hvis objektivet rettes direkte mod solen, kan billedsensoren blive beskadiget.

Pas på, der ikke kommer fingeraftryk eller snavs på objektivets overflade.

Hvis kameraet ikke anvendes i lang tid, kan der opstå en elektrisk afladning. Det er en god idé at fjerne batteriet og hukommelseskortet, hvis kameraet ikke skal bruges i længere tid.

Hvis kameraet udsættes for elektronisk interferens, vil det slukke af sig selv for at beskytte hukommelseskortet.

Pleje af kameraet

Brug en blød børste (kan købes i fotoforretninger) til forsigtigt at rengøre objektivet og LCD-skærmen. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan du benytte linsepapir, som er vædet med en dråbe objektivrensevæske. Rengør kamerahuset med en blød klud. Sørg for, at kameraet ikke kommer i kontakt med opløsningsmidler f.eks. benzol, insektdræbende midler, fortyndere osv. Dette kan skade kamerahuset og påvirke kameraets ydeevne. Hårdhændet behandling kan skade LCD-skærmen. Sørg for at undgå beskadigelser, og opbevar kameraet i tasken, når det ikke er i brug.

Forsøg ikke at adskille eller modificere kameraet.

I visse tilfælde kan statisk elektricitet udlade blitzen. Dette er ikke skadeligt for kameraet og er ikke en fejlfunktion.

Når billeder uploades eller downloades, kan dataoverførslen blive påvirket af statisk elektricitet. I sådanne tilfælde skal USB- kablet frakobles og tilkobles igen, før man igen kan overføre billeder.

Kontrollér altid kameraet inden en vigtig begivenhed eller en rejse.

Tag et billede for at kontrollere kameraets tilstand og anskaf eventuelt et ekstra batteri.

Samsung påtager sig intet ansvar for eventuelt tab eller skade som følge af funktionsfejl i kameraet.

Overfladetemperaturen stiger, hvis kameraet anvendes gennem længere tid. Dette påvirker ikke kameraet, og skyldes ikke et problem med kameraet.

Hvis digitalkameraet ikke bruges i længere tid, kan dato og tid blive nulstillet grundet automatisk batteriafladning. Hvis dette sker, så indstil dato og tid korrekt før optagelse

105

Page 106
Image 106
Samsung EC-WB500BBA/E2 manual Ekstreme temperaturforhold kan forårsage problemer, Pas på objektivet, Pleje af kameraet, 105