645085_IM 08/01/07 14:26 Side 5

DK

INTRODUKTION

For at du kan få mest mulig glæde af din nye kaffemaskine, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager kaffemaskinen i brug. Vær særligt opmærksom på sikkerhedsforanstaltningerne. Vi anbefaler dig desuden at gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at genopfriske kaffemaskinens funktioner.

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

Almindelig brug af kaffemaskinen

Forkert brug af kaffemaskinen kan medføre personskade og beskadige kaffemaskinen.

Anvend kun kaffemaskinen til det, den er beregnet til. Producenten er ikke ansvarlig for skader, der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også under Garantibestemmelser).

Kaffemaskinen må kun sluttes til 230 V, 50 Hz.

Kaffemaskinen må kun være tændt, når der er vand i vandbeholderen eller kaffe i kaffekanden.

Undgå at røre ved varmepladen.

Kaffemaskinen eller ledningen til lysnettet må ikke nedsænkes i vand eller lignende.

Når kaffemaskinen er i brug, bør den holdes under konstant opsyn. Børn bør altid holdes under opsyn, når kaffemaskinen anvendes.

Kaffemaskinen er ikke egnet til erhvervsbrug eller udendørs brug.

Placering af kaffemaskinen

Anbring altid kaffemaskinen bagest på køkkenbordet og i sikker afstand fra brændbare genstande såsom gardiner, duge eller lignende.

Kaffemaskinen må ikke tildækkes.

Lad ikke ledningen hænge ud over bordkanten, og hold den væk fra varme genstande og åben ild.

Ledning, stik og stikkontakt

Kontrollér jævnligt, om ledningen eller stikket er beskadiget, og brug ikke kaffemaskinen hvis dette er tilfældet, eller hvis den har været tabt eller er blevet beskadiget på anden måde.

Hvis kaffemaskinen, ledningen eller stikket er beskadiget, skal kaffemaskinen efterses og om nødvendigt repareres af en autoriseret reparatør, da der ellers er risiko for at få elektrisk stød. Forsøg aldrig at reparere kaffemaskinen selv.

Tag stikket ud af stikkontakten ved rengøring.

Undlad at trække i ledningen, når du tager stikket ud af stikkontakten, men tag fat om selve stikket.

Kontrollér, at det ikke er muligt at trække i eller snuble over kaffemaskinens ledning eller en eventuel forlængerledning.

Håndtering af glaskanden

Sæt aldrig glaskanden på en kogeplade eller i en ovn/mikrobølgeovn.

Sæt ikke en varm glaskande på en våd eller kold overflade.

Brug ikke kanden, hvis den er revnet, har et løst eller defekt håndtag, eller hvis den på anden måde er gået i stykker.

5

Page 5
Image 5
Butler 645-260 manual Sikkerhedsforanstaltninger, Håndtering af glaskanden