Skyl evt. indersiden af termokanden (5) med kogende vand i ca. 5 sekunder. Derved opvarmes termokanden, så den holder bedre på varmen. Vær forsigtig med kogende vand, så du undgår skoldninger!

Anbring termokanden i kandeholderen (6).

Tænd for kaffemaskinen ved at trykke på tænd/sluk- knappen (7). Indikatorlampen lyser nu, og kaffemaskinen starter.

Når kaffen er færdig, kan termokanden tages ud og f.eks. sættes på bordet. Den automatiske drypstopfunktion (4) sørger for, at der ikke drypper kaffe fra filteret ned på kandeholderen. Termokanden kan holde kaffen varm i flere timer. Hold altid termokandens låg fast lukket, når du ikke hælder kaffe op.

Bemærk! Kaffemaskinen er nu ikke slukket, men på standby-funktion. Det vil sige, at kontrollampen stadigvæk lyser. Hvis man påhælder vand i vandbeholderen i standby-funktionen, vil kaffemaskinen begynde at brygge igen. Har man ikke påtænkt at brygge en ny kande kaffe foreløbig, kan man slukke maskinen på on/off knappen, men den kan sagtens stå på standby-funktion i længere tid, uden at der sker noget ved det.

RENGØRING

Før rengøring skal stikket tages ud af stikkontakten, og kaffemaskinen skal køle af.

Filtertragten og termokanden kan vaskes af i almindeligt opvaskevand.

Selve kaffemaskinen rengøres bedst med en let fugtig klud med varmt vand tilsat lidt opvaskemiddel. Kaffemaskinen må ikke nedsænkes i nogen form for væske!

Brug ikke nogen form for stærke eller slibende rengøringsmidler på kaffemaskinen eller tilbehøret. Brug aldrig en skuresvamp eller lignende til rengøring af kaffemaskinen, da overfladen kan tage skade.

AFKALKNING

Da der er kalk i almindeligt postevand, vil der med tiden aflejres kalk i selve kaffemaskinen. Denne kalk kan løsnes ved hjælp af eddikesyre (IKKE almindelig husholdningseddike) eller kalkfjerner, der bl.a. fås i supermarkeder.

1.Bland 1 dl eddikesyre med 3 dl koldt vand, eller følg anvisningerne på kalkfjerneremballagen.

2.Hæld opløsningen i vandbeholderen, og tænd for kaffemaskinen på knappen I/O.

3.Lad halvdelen af opløsningen løbe igennem kaffemaskinen, og sluk derefter i ca. 10 minutter.

4.Når de 10 minutter er gået, skal du tænde for kaffemaskinen igen og lade resten af opløsningen løbe igennem.

5.For at fjerne de sidste rester af kalk og eddikesyre skal du hælde en kande koldt vand i vandbeholderen, tænde for kaffemaskinen og lade vandet løbe igennem.

6.Lad friskt vand løbe igennem maskinen 3 gange (som beskrevet under punkt 5)! Kaffemaskinen er nu klar til brug igen.

MILJØTIPS

Når elektriske produkter ikke længere fungerer, bør de bortskaffes på en måde, så de belaster miljøet mindst muligt og i henhold til de regler, der gælder i din kommune. I de fleste tilfælde kan du komme af med produktet på din lokale genbrugsstation.

GARANTIBESTEMMELSER

Garantien gælder ikke:

hvis ovennævnte ikke iagttages

hvis der har været foretaget uautoriserede indgreb i apparatet

hvis apparatet har været misligholdt, udsat for en voldsom behandling eller lidt anden form for overlast

hvis fejl i apparatet er opstået på grund af fejl på ledningsnettet.

TEKNISKE DATA

 

Driftsspænding:

230 V - 50 Hz

Effekt:

1400 W

Kapacitet:

1,6 liter/12 store kopper

Farve:

børstet stål/sort

Da vi hele tiden udvikler vores produkter på funktions- og designsiden, forbeholder vi os ret til at foretage ændringer i produktet uden forudgående varsel.

IMPORTØR

Adexi Group

Vi tager forbehold for trykfejl

3

Page 3
Image 3
Melissa 245-030/040 manual Rengøring, Afkalkning, Miljøtips, Garantibestemmelser, Tekniske Data, Importør