DK

INTRODUKTION

For at du kan få mest mulig glæde af din nye kaffemaskine, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager kaffemaskinen i brug. Vi anbefaler dig desuden at gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at genopfriske kaffemaskinens funktioner.

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

Almindelig brug af kaffemaskinen

Forkert brug af kaffemaskinen kan medføre personskade og beskadige kaffemaskinen.

Anvend kun kaffemaskinen til det, den er beregnet til. Producenten er ikke ansvarlig for skader, der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også under Garantibestemmelser).

Kaffemaskinen må kun sluttes til 230 V, 50 Hz.

Kaffemaskinen eller ledningen til lysnettet må ikke nedsænkes i vand eller lignende.

Når kaffemaskinen er i brug, bør den holdes under konstant opsyn. Børn bør altid holdes under opsyn, når kaffemaskinen anvendes.

Kom aldrig varmt eller kogende vand i vandbeholderen. Brug kun koldt vand.

Sæt aldrig termokanden på en kogeplade eller i en ovn/mikrobølgeovn.

Brug ikke termokanden, hvis håndtaget er løst eller defekt, eller hvis den på anden måde er gået i stykker.

Kaffemaskinen må kun tændes, når der er påfyldt vand eller kalkopløser/kalkfjerner.

Kaffemaskinen er ikke egnet til erhvervsbrug eller udendørs brug.

Placering af kaffemaskinen

Anbring altid kaffemaskinen i sikker afstand fra brændbare genstande såsom gardiner, duge eller lignende.

Kaffemaskinen må ikke tildækkes.

Lad ikke ledningen hænge ud over bordkanten, og hold den væk fra varme genstande og åben ild.

Ledning, stik og stikkontakt

Kontrollér jævnligt, om ledningen eller stikket er beskadiget, og brug ikke kaffemaskinen, hvis dette er tilfældet, eller hvis den har været tabt eller er blevet beskadiget på anden måde.

Hvis kaffemaskinen, ledningen eller stikket er beskadiget, skal kaffemaskinen efterses og om nødvendigt repareres af en autoriseret reparatør, da der ellers er risiko for at få elektrisk stød. Forsøg aldrig at reparere kaffemaskinen selv.

Tag stikket ud af stikkontakten ved rengøring.

Undlad at trække i ledningen, når du tager stikket ud af stikkontakten, men tag fat om selve stikket.

Kontrollér, at det ikke er muligt at trække i eller snuble over kaffemaskinens ledning eller en eventuel forlængerledning.

OVERSIGT

1.Dæksel til vandbeholder

2.Vandbeholder

3.Filtertragt

4.Automatisk drypstop

5.Termokande med låg

6.Kandeholder

7.Tænd/sluk-knap med indbygget indikatorlampe

1

2

3

4

5

7

6

FØR FØRSTE ANVENDELSE

Læs sikkerhedsforanstaltningerne grundigt igennem.

Rul ledningen på kaffemaskinen helt ud, før du tager kaffemaskinen i brug.

For at skylle de indre dele af kaffemaskinen igennem bør du fylde vandbeholderen med vand og lade det løbe igennem, før du anvender kaffemaskinen til at brygge kaffe på.

BRUG

Løft dækslet (1) til vandbeholderen, og hæld forsigtigt den ønskede mængde vand i vandbeholderen (2). Luk dækslet.

Bemærk, at man skal påfylde vand nok til, at det når op til den første markering, "3", da dette er minimumsmængden, der kan brygges på kaffemaskinen.

Sæt et filter (størrelse 1 x 4) i filtertragten (3), og fyld kaffe eller te i det. Luk dækslet omhyggeligt, da drypstoppet ellers ikke kan fungere.

2

Page 2
Image 2
Melissa 245-030/040 manual Introduktion, Sikkerhedsforanstaltninger, Oversigt, FØR Første Anvendelse, Brug