DK

INTRODUKTION

For at du kan få mest mulig glæde af dit nye apparat, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager apparatet i brug. Vær særligt opmærksom på sikkerhedsforanstaltningerne. Vi anbefaler dig desuden at gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at genopfriske apparatets funktioner.

VIGTIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

Forkert brug af apparatet kan medføre personskade og beskadige apparatet.

Anvend kun apparatet til det, det er beregnet til. Producenten er ikke ansvarlig for skader, der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også under Garantibestemmelser).

Apparatet er udelukkende beregnet til husholdningsbrug. Apparatet må ikke anvendes udendørs eller til erhvervsbrug.

Apparatet må ikke bruges til at stille medicinske diagnoser med, men må kun bruges som reference. Søg læge, hvis blodtryksmålingerne virker unormale.

Følg altid den beskrevne procedure i denne brugsanvisning, når du foretager målinger.

Manchetten og luftslangen må ikke strækkes, vrides eller bøjes.

Brug ikke apparatet til målinger på spædbørn eller andre, der ikke kan kommunikere og derfor ikke kan meddele, om manchetten f.eks. sidder for stramt.

Apparatet må ikke nedsænkes i vand eller andre former for væske.

Brug ikke apparatet i nærheden af mobiltelefoner eller mikrobølgeovne, da disse apparater udsender elektromagnetisk stråling, der kan påvirke blodtryksmålingen.

Udsæt ikke apparatet for direkte sollys, høje temperaturer, fugt, støv eller ætsende stoffer.

Brug ikke apparatet, hvis det ikke fungerer korrekt, eller hvis det f.eks. er blevet beskadiget pga. kraftige slag el. lign.

Hvis apparatet, luftslangen eller manchetten er beskadiget, skal apparatet efterses og om nødvendigt repareres af en autoriseret reparatør. Forsøg aldrig at reparere apparatet selv. Kontakt købsstedet, hvis der er tale om en reparation, der falder ind under garantien. Hvis der foretages uautoriserede indgreb i apparatet, bortfalder garantien.

Batterier

Tag batterierne ud af apparatet, hvis det ikke skal bruges i længere tid.

Udskift batterierne med det samme, når de er brugt op.

Brug aldrig forskellige typer batterier eller et nyt og et gammelt batteri samtidig.

Sørg for, at batterierne vender rigtigt, når du sætter dem i apparatet.

Page 2
Image 2
Melissa 630-013 manual Introduktion, Vigtige Sikkerhedsforanstaltninger, Batterier