DK
INTRODUKTION
For at du kan få mest mulig glæde af dit nye apparat, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager apparatet i brug. Vær særligt opmærksom på sikkerhedsforanstaltningerne. Vi anbefaler dig desuden at gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle
få brug for at genopfriske din viden om apparatets funktioner.
SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
Generelt
•Forkert brug af apparatet kan medføre personskade og beskadige apparatet.
•Anvend kun apparatet til det, det er beregnet til. Producenten er ikke ansvarlig for skader, der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også under Reklamationsbestemmelser).
•Apparatet er udelukkende beregnet til husholdningsbrug. Apparatet må ikke anvendes udendørs eller til erhvervsbrug.
•Apparatet må kun sluttes til 230 V, 50 Hz.
•Apparatet, ledningen og stikket må ikke nedsænkes i vand, og der må ikke trænge vand ind i apparatet.
•Apparatet må ikke bruges i fugtige omgivelser.
•Rør aldrig ved apparatet, ledningen eller stikkontakten med våde eller fugtige hænder.
•Udsæt ikke apparatet for direkte sollys, høje temperaturer, fugt, støv eller ætsende stoffer.
•Når apparatet er i brug, bør det holdes under konstant opsyn. Børn bør altid holdes under opsyn, når apparatet anvendes.
•Apparatet må ikke tildækkes.
•Anvendelsestemperatur:
•Apparatet må ikke bruges af personer (herunder børn) med nedsat følsomhed, fysiske eller mentale handicap, eller personer, som ikke er i stand til at betjene apparatet, med mindre de overvåges eller instrueres i brugen af en person, som er ansvarlig for deres sikkerhed.
•Små børn skal være under opsyn for at sikre, at de ikke leger med apparatet.
Ledning og stik
•Hold ledningen og apparatet væk fra varmekilder, varme genstande og åben ild.
•Kontrollér, at det ikke er muligt at trække i eller snuble over apparatets ledning eller en eventuel forlængerledning.
•Sluk apparatet, og tag stikket ud af stikkontakten, når det ikke er i brug og før rengøring eller udskiftning af lysstofrør. Undlad at trække i ledningen, når du tager stikket ud af stikkontakten, men tag fat om selve stikket.
•Vær forsigtig ved håndtering af lysstofrør, da de kan splintre og forårsage læsioner på hænderne.
•Sørg for, at ledningen er rullet helt ud.
•Ledningen må ikke bøjes eller vikles omkring apparatet.
•Kontrollér jævnligt, om apparatet, ledningen eller stikket er beskadiget, og brug ikke apparatet, hvis dette er tilfældet, eller hvis det har været tabt eller er blevet beskadiget på anden måde.
•Hvis apparatet, ledningen eller stikket er beskadiget, skal apparatet efterses og om nødvendigt repareres af en autoriseret reparatør. Forsøg aldrig at reparere apparatet selv. Kontakt købsstedet, hvis der er tale om en reparation, der falder ind under reklamationsretten. Hvis der foretages uautoriserede indgreb i apparatet, bortfalder reklamationsretten.
Om brug af lysbade
•Brug kun apparatet i rum, der er oplyst af andre lyskilder. Apparatet skal bruges som lyssupplement, ikke til rumoplysning.
•Se ikke direkte på apparatet i for lang tid. Følg brugsanvisningen nedenfor.
•Efter de første par ganges brug af apparatet kan du blive træt i øjnene og/eller få hovedpine. Dette er normalt, og bivirkningerne bør hurtigt forsvinde igen. Søg læge, hvis det ikke er tilfældet.
•Tal med din læge, inden du påbegynder behandling med apparatet, hvis du
o lider af eller har lidt af en svær depression o er overfølsom over for lys
o har nogen form for øjensygdomme
o bruger særlige former for medicin, f.eks. psykofarmaka eller malariapiller
o lider af forhøjet blodtryk.
•Søg læge, hvis brug af apparatet medfører hyperaktivitet, udmattethed, nedtrykthed, rastløshed, søvnproblemer og/eller andre gener.
OVERSIGT OVER APPARATETS DELE
1.Topdæksel
2.Skærm
3.Bagstykke
4.Støtteben
5.
6.Bund, forreste del
7.Bund, bageste del
8.Ledning med stik
Vægbeslag til ophængning (ikke vist på billedet)
BRUG AF APPARATET
Apparatet bruges til
lysbade, der modvirker vintertræthed. Vintertræthed kan medføre følgende symptomer:
•træthed
•dårligt humør eller humørsvingninger
•manglende energi
•øget søvnbehov
•manglende koncentrationsevne
•manglende appetit.