SIKKERHEDSINSTRUKTIONER
Personlig beskyttelse
ADVARSEL! Ved enhver anvendelse af
!maskinen skal der bruges personligt beskyttelsesudstyr.
•Høreværn
•Handsker skal anvendes, når det behøves, f.eks. ved montering, inspektion eller rengøring af skæreudstyret.
•Brug altid kraftige lange bukser. Brug ikke shorts eller sandaler, og gå ikke barfodet.
•Brug skridsikre og stabile støvler eller sko.
Beklædningen bør i øvrigt være tætsiddende, dog uden at hæmme din bevægelsesfrihed.
Maskinens sikkerhedsudstyr
I dette afsnit forklares mere om maskinens sikkerhedsdetaljer, hvilken funktion de har, samt hvordan kontrol og vedligeholdelse skal udføres for at sikre, at de fungerer. Se kapitel Hvad er hvad? for at se, hvor disse detaljer er placeret på maskinen.
ADVARSEL! Brug aldrig en maskine med
!defekte sikkerhedsdetaljer. Følg de instruktioner for kontrol, vedligeholdelse og service, der er nævnt i dette afsnit.
Klippeskjold og afskærmning
Afskærmningen er konstrueret til at mindske risikoen for klemmeskader og til at opfange en sprunget drivrem. Kontrollér, at afskærmningen er hel, og at den er ordentligt fastspændt.
Klippeskjoldet er konstrueret til at reducere vibrationerne og til at mindske risikoen for skæreskader. Kontrollér, at klippeskjoldet er helt og uden synlige defekter, f.eks. materialerevner.
Motorbremsebøjle
Motorbremsen er konstrueret til at standse motoren. Når grebet om motorbremsebøjlen slippes, skal motoren standse.
•Kontrollér, at motorbremsen fungerer ordentligt og er intakt.
Anbring plæneklipperen på et stabilt og plant underlag, og start den. Sørg for, at kniven ikke kan komme i kontakt med jorden eller eventuelle genstande.
Giv fuld gas, og slip derefter bremsebøjlen. Motorbremsen skal altid være justeret, så motoren standser inden for 3 sekunder.
Lyddæmper
Lyddæmperen er konstrueret med henblik på at give et så lavt lydniveau som muligt samt lede motorens udstødningsgasser væk fra brugeren.
ADVARSEL! Motorens udstødningsgasser er
!varme og kan indeholde gnister, som kan forårsage brand. Start derfor aldrig maskinen indendørs eller i nærheden af brandfarligt materiale!
I områder med varmt og tørt klima kan risikoen for antændelse af brandbart materiale være overhængende. Disse områder kan være reguleret ved lov med krav om, at lyddæmperen skal være forsynet med godkendt gnistfangernet.
For lyddæmpere er det meget vigtigt, at instruktionerne for kontrol, vedligeholdelse og service overholdes.
ADVARSEL! Lyddæmperen er meget varm
!både under og et stykke tid efter brugen. Rør ikke lyddæmperen, hvis den er varm!
•Brug aldrig en maskine med en defekt lyddæmper.
•Kontrollér, at lyddæmperen sidder godt fast og er intakt.
Danish – 41