Vedligeholdelse af kameraet

Brug af eller opbevaring af kameraet

  Upassende steder at bruge eller opbevare kameraet 

Undgå at udsætte kameraet for meget lave eller meget høje temperaturer.

Undgå at anvende kameraet i områder med ekstrem høj luftfugtighed eller steder, hvor luftfugtigheden ændres drastisk.

Undgå at udsætte kameraet for direkte sollys og at opbevare det på varme, dårligt ventilerede steder, som f.eks. i en bil om sommeren.

For at undgå alvorlige skader skal du beskytte kameraet og skærmen mod stød, hårdhændet håndtering og for kraftig vibration.

Undgå at bruge eller opbevare kameraet på støvede, snavsede, fugtige eller dårligt ventilerede steder, så skader på bevægelige dele og indvendige komponenter undgås.

Brug ikke kameraet i nærheden af brændstof, letantændelige materialer eller brændbare kemikalier. Brændbare væsker, gasser eller eksplosive materialer må ikke opbevares eller transporteres i samme rum som kameraet, dets dele eller tilbehør.

Opbevar ikke kameraet, hvor der er mølkugler.

  Opbevaring i længere tid 

Når du opbevarer kameraet i en længere periode, skal du anbringe det i en forseglet beholder med et absorberende materiale, som f.eks. silika-gel.

Fjern batterierne fra dit kamera, hvis det skal opbevares i en længere periode. Installerede batterier kan lække eller ruste med tiden, hvilket kan beskadige dit kamera alvorligt.

Ubrugte batterier aflades med tiden og skal lades op før brug.

Aktuel dato og aktuelt klokkeslæt kan blive initialiseret, når kameraet tændes, hvis batteriet har været fjernet fra kameraet i mere end 40 timer.

  Brug af kameraet med omtanke i fugtige omgivelser 

Når du flytter kameraet fra et koldt miljø til et varmt miljø, kan der dannes kondens på objektivet eller på interne komponenter i kameraet. Er dette tilfældet, så sluk for kameraet, og vent i mindst en time. Hvis der dannes kondens på hukommelseskortet, så fjern hukommelseskortet fra kameraet, og vent til al fugt er fordampet, inden du sætter det i igen.

  Brug på stranden eller ved kysten 

Hvis du anvender kameraet på en strand eller lignende steder, skal du beskytte det mod sand og snavs.

Dit kamera er ikke vandtæt. Rør ikke ved batteriet, adapteren eller hukommelseskortet med våde hænder. Brug af kameraet med våde hænder kan beskadige dit kamera.

  Andre forholdsregler 

Kameraet må ikke svinges i håndledsremmen. Du kan selv komme til skade, skade andre eller ødelægge kameraet.

Du må ikke male på kameraet, da malingen kan blokere de bevægelige dele og forhindre kameraets korrekte funktion.

Sluk for kameraet, når det ikke er i brug.

Appendikser 158

Page 159
Image 159
Samsung EC-WB850FBPBE2 manual Brug af eller opbevaring af kameraet, Vedligeholdelse af kameraet