Beskyt dine personlige data, og forebyg lækage eller misbrug af følsomme oplysninger

Når du bruger din enhed, skal du sørge for at sikkerhedskopiere vigtige data. Samsung er ikke ansvarlig for noget datatab.

I forbindelse med bortskaffelse af enheden bør du sikkerhedskopiere alle data og derefter nulstille enheden for at forhindre misbrug af dine personlige oplysninger.

Læs betingelserne på skærmen omhyggeligt, når du downloader programmer. Vær ekstra opmærksom ved programmer, der har adgang til mange funktioner eller til mange af dine personlige informationer.

Kontrollér dine konti regelmæssigt for forkert eller mistænkelig brug. Hvis du finder tegn på misbrug af dine personlige informationer, skal du kontakte din tjenesteudbyder for at slette eller ændre dine kontoinformationer.

Hvis din enhed mistes eller stjæles, bør du ændre adgangskoderne på dine konti for at beskytte dine personlige informationer.

Undgå at bruge programmer fra ukendte kilder, og lås din enhed med et mønster, en adgangskode eller en PIN-kode.

Ophavsretsbeskyttet materiale må ikke distribueres

Distribuér ikke ophavsretsbeskyttet materiale uden tilladelse fra ejeren af indholdet. Overtrædelse af dette påbud kan være en overtrædelse af lovene om ophavsret. Producenten er ikke ansvarlig i forbindelse med juridiske spørgsmål, der skyldes brugerens ulovlige brug af ophavsretsbeskyttet materiale.

Skadelig software og virus

Følg disse tip for at beskytte enheden mod skadelig software og virus. Manglende overholdelse kan medføre beskadigelse eller tab af data, hvilket muligvis ikke dækkes af garantien

Undlad at downloade ukendte programmer.

Undlad at besøge websteder, der ikke er tillid til.

Slet mistænkelige meddelelser eller e-mails fra ukendte afsendere.

Dansk