Dell X50 manual Softwarelicensaftale for Dell, 102

Models: X50

1 446
Download 446 pages 12.35 Mb
Page 104
Image 104

w w w . d e l l . c o m s u p p o r t . d e l l . c o m

Softwarelicensaftale for Dell™

Dette er en juridisk aftale mellem dig, brugeren og Dell Products, L.P ("Dell"). Denne aftale gælder al software som følger med Dell produktet, og for hvilken der ikke findes en separat licensaftale mellem dig og fabrikanten eller ejeren af softwaren ("softwaren" under et). Denne aftale er ikke til salget af Software eller nogen anden intellektuel ejendomsret. Alle rettigheder til titel- og intellektuel ejendom på og for Software ejes af producenten eller ejeren af Softwaren. Alle rettigheder, som ikke udtrykkeligt gives iflg. denne aftale, forbeholdes producenten eller ejeren af Softwaren. Ved at åbne eller bryde forseglingen på Softwarepakken/-pakkerne, installere eller downloade Softwaren, eller bruge Software, som er blevet forudinstalleret eller er indarbejdet i produktet, er du indforstået med at være bundet af denne aftales betingelser. Hvis du ikke er enig i betingelserne, så returner straks alle softwarekomponenterne (disketter, skriftlige dokumenter samt emballagen) og slet den software, der er installeret på forhånd eller som er en del af din computer.

Du må kun bruge én software kopi ad gangen på din computer. Hvis du har flere licenser til softwaren må du bruge det antal kopier, som du har tilladelse til, på et hvilket som helst tidspunkt. At "bruge" betyder at loade softwaren i den midlertidige eller permanente hukommelse på computeren. Installation på en netværksserver udelukkende til distribution til andre computere er ikke "brug" hvis (men kun hvis) du har en separat licens til hver enkelt computer, som softwaren bliver distribueret til. Du skal sikre dig, at det antal personer, der bruger den software, der er installeret på en netværksserver, ikke overstiger det antal licenser, du har. Hvis antallet af brugere af software, som er installeret på en netværksserver, vil overstige antallet af licenser, skal du købe yderligere licenser indtil antallet af licenser er lig med antallet af brugere, før du lader yderligere brugere bruge softwaren. Hvis du er kommerciel kunde hos Dell eller et firma, der er affilieret med Dell, giver du herved Dell eller en af Dell udpeget agent ret til at foretage en kontrol af din brug af softwaren i løbet af normal arbejdstid, du indvilliger i at samarbejde med Dell hvad angår en sådan kontrol, og du indvilliger i at skulle give Dell alle de optegnelser, som på rimelig vis har relevans til din brug af softwaren. Kontrollen vil være begrænset til efterprøvning af din overholdelse af betingelserne i aftalen.

Softwaren er beskyttet af den amerikanske copyright lovgivning samt internationale traktater. Du har ret til at lave én kopi af softwaren til backup- eller sikkerhedsformål, eller at overføre softwaren til en enkelt harddisk forudsat at du udelukkende opbevarer originalen til backup- eller sikkerhedsformål. Du må ikke leje eller udleje Softwaren eller kopiere de skriftlige materialer, som følger med Softwaren, men du må overføre Softwaren og alle medfølgende materialer permanent som del af et salg eller overførsel af Dell produktet, hvis du ikke beholder nogle kopier, og hvis modtageren er indforstået med betingelserne heri. Enhver overdragelse skal inkludere den seneste opdatering af produktet samt alle tidligere versioner. Du må ikke udføre baglæns konstruktion på, dekompilere eller adskille Softwaren. Hvis den emballage, din computer sælges i, indeholder cd'ere, 3,5" og/eller 5,25" disketter må du kun bruge de disketter, der passer til din computer. Du må ikke bruge disketterne på en anden computer eller et andet netværk eller udlåne, udleje, lease eller overføre dem til en anden bruger med undtagelse af, hvad der er anført i denne aftale.

102

Systeminformationsguide

Page 104
Image 104
Dell X50 manual Softwarelicensaftale for Dell, 102