DK

INTRODUKTION

For at du kan få mest mulig glæde af dit nye apparat, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager apparatet i brug. Vi anbefaler dig desuden at gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at genopfriske din viden om apparatets funktioner.

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER Generelt

Forkert brug af apparatet kan medføre personskade og beskadige apparatet.

Anvend kun apparatet til det, det er beregnet til. Producenten er ikke ansvarlig for skader, der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også afsnittet Garantibestemmelser).

Apparatet er udelukkende beregnet til husholdningsbrug. Apparatet må ikke anvendes udendørs eller til erhvervsbrug.

Apparatet må kun sluttes til 230 V, 50 Hz.

Apparatet eller ledningen til lysnettet må ikke nedsænkes i vand eller lignende.

Sprøjt aldrig damp mod andre personer, da det kan medføre alvorlige forbrændinger og skoldning.

Apparatet bliver meget varmt under brug. Rør aldrig ved strygesålen eller apparatets sider, når apparatet er varmt, da det kan medføre forbrændinger; rør kun ved håndtaget og knapperne.

Stil altid apparatet lodret på enden, når du sætter det fra dig, mens det stadig er varmt.

Når apparatet er i brug, bør det holdes under konstant opsyn. Børn bør altid holdes under opsyn, når apparatet anvendes.

Apparatet må ikke tildækkes.

Hold altid apparatet på sikker afstand fra brændbare genstande, når det er i brug.

Lad apparatet køle helt af, og tøm det for vand, inden det stilles væk. Apparatet bør opbevares utilgængeligt for børn.

Efterlad aldrig apparatet i et lokale, hvor temperaturen kan komme under frysepunktet.

Beskyt strygesålen, og kør den ALDRIG mod metal eller lignende, da dette kan ødelægge strygesålen.

Vandbeholderen må ikke fyldes til op over mærket for maksimal vandstand (MAX). Der må ikke tilsættes noget til vandet. Der kan anvendes almindeligt postevand.

Ledning og stik

Lad ikke ledningen hænge ud over bordkanten, og hold den væk fra varme genstande og åben ild.

Kontrollér jævnligt, om ledningen eller stikket er beskadiget, og brug ikke apparatet, hvis dette er tilfældet, eller hvis det har været tabt eller er blevet beskadiget på anden måde.

Hvis apparatet, ledningen eller stikket er beskadiget, skal apparatet efterses og om nødvendigt repareres af en autoriseret reparatør, da der ellers er risiko for at få elektrisk stød. Forsøg aldrig at reparere apparatet selv (se også afsnittet Garantibestemmelser).

Tag stikket ud af stikkontakten efter brug, ved rengøring, når der fyldes vand i vandbeholderen, og når apparatet efterlades uden opsyn.

Undlad at trække i ledningen, når du tager stikket ud af stikkontakten, men tag fat om selve stikket.

Kontrollér, at det ikke er muligt at trække i eller snuble over apparatets ledning eller en eventuel forlængerledning.

Ledningen må ikke vikles rundt om apparatet.

Page 2
Image 2
Melissa 741-048 manual Introduktion, Sikkerhedsforanstaltninger Generelt, Ledning og stik