Pumpen begynder at arbejde (der lyder en brummen), og kort efter løber der vand ud i beholderen.

Espressomaskinen er klar til brug, når cirka halvdelen af vandet i vandbeholderen er løbet igennem. Drej tænd/sluk- knappen til slukket position (b).

BRUG

Espressomaskinen kan bruges til fremstilling af f.eks. espresso og cappuccino. Når vandet er opvarmet, kan du fremstille flere kopper espresso efter hinanden, og det er muligt at skumme mælk til cappuccino m.v. ved hjælp af dampdysen.

Opvarmning af espressomaskinen

Sørg fosition tændes, er espressomaskinen klar til brygning. Dette tager ca. 2 minutter, men espressomaskinen fungerer bedst, hvis du venter mindst 10 minutter.

Fremstilling af espresso

Monter tætningsringen (11) i bunden af filterholderen (6), og kontrollér, at den sidder korrekt.

Monter det ønskede filter:

oHvis du skal brygge én kop espresso, skal du først lægge plastindsatsen (10) i filterholderen med den hule side opad. Læg herefter filteret til 1 kop (9) oven på plastindsatsen. Tapperne på ydersiden af filteret skal passe ind i hullerne på indersiden af filterholderens kant. Hvis plastindsatsen vender forkert, flugter overkanten af filteret ikke med filterholderen.

oHvis du skal brygge to kopper espresso, skal du lægge filteret til 2 kopper (12) i filterholderen (uden at montere plastindsatsen først). Tapperne på ydersiden af filteret skal passe ind i hullerne på indersiden af filterholderens kant.

Fyld kaffe (almindelig filterkaffe, espressokaffe eller en såkaldt kapsel eller ”pod” med færdigdoseret kaffe) i filteret. Brug evt. nedstopperen (13) til at presse kaffen sammen i filteret

(kaffekapsler skal ikke presses).

oHvis kaffen presses hårdt, løber den langsomt igennem, er stærkere end normalt og har et mørkt skum. Hvis kaffen ikke presses sammen, løber den hurtigt igennem, er ikke så stærk og har et lysere skum. Prøv dig frem, til du finder den

kaffetype og presningsgrad, der giver det bedste resultat.

Monter filterholderen på brygningsstudsen:

oTag fat om håndtaget (8), og hold filterholderen op mod brygningsstudsen med håndtaget pegende mod venstre.

oDrej håndtaget ind mod midten af espressomaskinen, til det

peger lige frem, og filterholderen sidder fast.

Kontrollér, at espressomaskinen er klar til brygning, og stil en eller to kopper under filterholderen.

Drej tænd/sluk-knappen til brygningsposition. Efter et kort øjeblik løber der espresso ud af dyserne på filterholderens underside.

Når den ønskede mængde espresso er løbet igennem, eller OK-indikatoren slukkes, skal du dreje tænd/sluk-knappen til opvarmningsposition (hvis du vil fremstille flere kopper espresso med det samme) eller slukket position.

Ved afmontering af filterholderen er det vigtigt at udligne trykket efter endt brygning for at undgå, at kaffegrumset sprøjter op fra filteret. Dette gøres ved at trykke udløsergrebet

(7) på siden af håndtaget ind, inden håndtaget drejes af.

Tøm filteret, skyl det, og fyld det evt. igen, hvis du vil

fremstille flere kopper espresso med det samme.

oBemærk! Kaffen i filteret er meget varm!

Skumning af mælk

Kontrollér, at dampdysen er monteret korrekt.

Drej tænd/sluk-knappen til skumningsposition (a), og vent, til OK-indikatoren tændes.

Hæld den ønskede mængde mælk i en beholder.

oBemærk! Mælken bør være køleskabskold.

oMælken udvider sig en del under skumningen. Fyld derfor ikke beholderen mere end halvt op.

Dampdysen kan roteres omkring et kugleleje, så den kan pege i forskellige retninger. Indstil dampdysen til en praktisk position, og hold beholderen med mælken, så enden af dysen er nede i mælken.

Drej dampregulatoren mod uret for at pumpe damp ned i mælken. Mælken piskes, og der dannes et lag skum på mælkens overflade.

Når der er dannet tilstrækkeligt meget skum, og mælken er varm, skal du lukke dampregulatoren ved at dreje den med uret. Drej tænd/sluk-knappen til opvarmningsposition (hvis du vil fremstille flere kopper espresso) eller slukket position.

Kogning af vand

Opvarm vand som beskrevet i afsnittet Opvarmning af espressomaskinen, og anbring en beholder under brygningsstudsen.

Drej tænd/sluk-knappen til brygningsposition. Der løber vand ud af brygningsstudsen.

Når den ønskede mængde vand er løbet igennem, eller OK-indikatoren slukkes, skal du dreje tænd/sluk-knappen til opvarmningsposition (hvis du vil opvarme mere vand eller fremstille espresso) eller slukket position.

Drypbakke med overløbsindikator

Hvis du kommer til at spilde vand, espresso eller mælkeskum under brygningsstudsen, opsamles det i drypbakken (5). Når denne er fyldt, stiger en rød overløbsindikator op af et af hullerne i risten på drypbakken. Tøm risten, når dette sker.

Løft forsigtigt bakken op, fjern risten, og hæld indholdet ud. Pas på ikke at blive skoldet, hvis indholdet af drypbakken er varmt! Drypbakken bør tømmes efter hver brug for at forhindre lugtgener.

Tips

Varm kopperne op med kogende vand, inden du hælder espresso i dem. Så holder de bedre på varmen. Brug små, men kraftige kopper til espresso.

Den bedste espresso opnås ved at bruge espressokaffe, der fås i de fleste supermarkeder.

Espresso bør drikkes straks efter tilberedningen.

En cappuccino fremstilles ved at hælde en eller to kopper espresso i en stor kop og hælde skummet, varm mælk oveni. Tilsæt evt. sukker efter smag, og drys lidt revet chokolade eller kakaopulver ovenpå.

RENGØRING

Daglig rengøring

Før rengøring skal stikket tages ud af stikkontakten, og espressomaskinen skal køle af.

Afmonter drypbakken, vask drypbakken og risten, og lad dem tørre helt, inden du monterer dem igen.

Selve espressomaskinen rengøres bedst med en let fugtig klud med varmt vand tilsat lidt opvaskemiddel.

Brug ikke nogen form for stærke eller slibende rengøringsmidler på espressomaskinen eller tilbehøret. Brug aldrig en skuresvamp eller lignende til rengøring af espressomaskinen, da overfladen kan tage skade.

Afmonter den yderste del af dampdysen ved at dreje den mod venstre og trække den af. Træk stålkappen af den afmonterede del

af dampdysen, og rengør begge dele i sæbevand. Aftør den faste del af dampdysen med en fugtig klud, og lad samtlige dele tørre helt, inden du samler og monterer dem igen.

oBemærk! Kontrollér, at dampdysen er samlet korrekt, og at de røde tætningsringe på den faste del

af dampdysen sidder korrekt inden samlingen (ud for pilene på illustrationen).

3

Page 3
Image 3
Melissa 645-079 manual Brug, Rengøring