Tøm vandbeholderen, hvis espressomaskinen ikke skal bruges i længere tid.

Rengøring af brygningsstudsen (to gange årligt)

Afmonter brygningsstudsen ved at løsne skruen i midten af den.

Aftør området under og omkring brygningsstudsen med en fugtig klud tilsat lidt rengøringsmiddel.

Rengør brygningsstudsen ved at skylle den under vandhanen og fjerne eventuelle aflejringer med en børste.

Lad brygningsstudsen tørre helt, og monter den igen.

Afkalkning

Da der er kalk i almindeligt postevand, vil der med tiden aflejres kalk i selve espressomaskinen. Denne kalk kan løsnes ved hjælp af eddikesyre (IKKE almindelig husholdningseddike) eller kalkfjerner, der bl.a. fås i supermarkeder.

Bland 1 dl eddikesyre med 3 dl koldt vand, eller følg anvisningerne på emballagen til kalkfjerneren.

Hæld opløsningen i vandbeholderen, drej tænd/sluk-knappen til opvarmningsposition, og vent, til OK-indikatoren tændes.

Kontrollér, at filterholderen ikke er monteret, anbring en beholder under brygningsstudsen, og drej tænd/sluk-knappen til brygningsposition.

Lad halvdelen af opløsningen løbe igennem espressomaskinen, og drej derefter tænd/sluk-knappen til slukket position.

Lad espressomaskinen være slukket i ca. 15 minutter, tænd espressomaskinen igen, og lad resten af opløsningen løbe igennem.

Afmonter og rengør vandbeholderen. Monter den igen, fyld den med rent vand, drej tænd/sluk-knappen til brygningsposition, og lad vandet løbe igennem.

Espressomaskinen er nu klar til brug igen. Skyl evt. maskinen igennem igen, hvis kaffen har en syrlig smag efter afkalkning.

MILJØTIPS

Når elektriske produkter ikke længere fungerer, bør de bortskaffes på en måde, så de belaster miljøet mindst muligt, og i henhold til de regler, der gælder i din kommune. I de fleste tilfælde kan du komme af med produktet på din lokale genbrugsstation.

GARANTIBESTEMMELSER

Garantien gælder ikke:

hvis ovennævnte ikke iagttages

hvis der har været foretaget uautoriserede indgreb i apparatet

hvis apparatet har været misligholdt, udsat for en voldsom behandling eller lidt anden form for overlast

Da vi hele tiden udvikler vores produkter på funktions- og designsiden, forbeholder vi os ret til at foretage ændringer i produktet uden forudgående varsel.

IMPORTØR

Adexi Group

Vi tager forbehold for trykfejl

4

Page 4
Image 4
Melissa 645-079 manual Rengøring af brygningsstudsen to gange årligt, Afkalkning, Miljøtips, Garantibestemmelser, Importør