Oplysninger om sundhed og sikkerhed

Overhold altid følgende forholdsregler og tip om brug af enheden for at undgå farlige situationer og sikre optimal ydelse af dit kamera.

Advarsel – Situationer, der kan føre til personskade

Du må ikke adskille eller forsøge at reparere dit kamera.

Dette kan medføre elektrisk stød eller beskadige kameraet.

Opbevar dit kamera utilgængeligt for børn og kæledyr.

Opbevar kameraet og dets tilbehør utilgængeligt for børn og dyr. Små dele kan blokere luftvejene og forårsage alvorlig skade, hvis de sluges. Bevægelige dele og tilbehør kan også udgøre fysiske farer.

Brug ikke kameraet i nærheden af ild eller brandfarlige gasser eller væske.

Dette kan medføre brand eller eksplosion.

Isæt ikke brandfarlige materialer i kameraet, og opbevar ikke sådanne materialer tæt på kameraet.

Dette kan medføre brand eller elektrisk stød.

Rør ikke ved kameraet med våde hænder.

Dette kan medføre elektrisk stød.

Undgå skader på motivets øjne.

Blitzen må ikke anvendes på kort afstand (nærmere end 1 meter) af mennesker eller dyr. Hvis du bruger blitzen for tæt på motivets øjne, kan det give forbigående eller varige skader på synet.

Kameraet må ikke udsættes for direkte sollys eller høje temperaturer i længere perioder.

Længere tids udsættelse for direkte sollys eller ekstreme temperaturer kan forårsage permanent beskadigelse af de indvendige komponenter i kameraet.

Undgå at tildække kameraet eller opladeren med tæpper eller tøj.

Kameraet kan blive overophedet. Det kan ødelægge kameraet eller medføre brand.

Kommer der væsker eller fremmede genstande ind i dit kamera, skal du med det samme frakoble alle strømkilder, som f.eks. batteriet eller opladeren, og derefter kontakte et Samsung servicecenter.

1