Undgå at sidde på enheden eller udsætte din hud for direkte kontakt igennem længere perioder under opladning, eller når enheden er sluttet til en strømkilde.

Tolerance over for høje temperaturer varierer fra person til person. Udvis særlig forsigtighed, når børn, ældre eller personer med specielle lidelser bruger enheden.

Undgå at bruge enheden, hvis bagdækslet er fjernet

Batteriet kan falde ud af enheden, hvilket kan medføre beskadigelse eller funktionstab.

Hvis enheden har kamerablitz eller -lys, må du ikke bruge den tæt på personers eller kæledyrs øjne

Hvis en blitz eller et kameralys udløses tæt på øjnene, kan man miste synsevnen midlertidigt, eller øjnene kan tage skade.

Pas på i forbindelse med udsættelse for blinkende lys

Når du bruger din enhed, skal du lade lyset være tændt i rummet og undgå at holde skærmen for tæt på øjnene.

Der kan opstå kramper eller bevidsthedstab, når du udsætter dig selv for blinkende lys, hvis du ser videoer eller spiller Flash-baserede spil igennem længere tid. Hold straks op med at bruge enheden, hvis du føler nogen form for ubehag.

Hvis nogen i din familie har fået et slagtilfælde eller mistet bevidstheden ved brug af en lignende enhed, skal du kontakte en læge, før du bruger enheden.

Hvis du bliver dårlig, f.eks. får muskelkramper eller føler dig desorienteret, skal du straks holde op med at bruge enheden og kontakte en læge.

For at forhindre øjengener, såsom smerter, kløe, svie og lignende, bør du holde hyppige pauser, når du bruger enheden.

Dansk