Placér enheden, så den er let at få fat i. Sørg for, at du har adgang til den trådløse enhed uden at tage øjnene fra vejen. Hvis du modtager et indkommende opkald, når det er ubelejligt, så lad din telefonsvarer besvare opkaldet for dig.

Hvis der er meget trafik, eller der er meget dårlige vejrforhold, skal du afbryde eventuelle opkald. Regn, slud, sne, is og tæt trafik kan være farligt.

Du må ikke skrive eller slå telefonnumre op. Hvis du føjer noget til opgavelisten eller ruller gennem numrene i telefonbogen, fjerner du opmærksomheden fra dit primære ansvar – sikker kørsel.

Vær fornuftig og bedøm trafikken, når du ringer op. Foretag dine opkald, når du holder stille, eller før du kommer ind i tæt trafik. Forsøg at foretage dine opkald på tidspunkter, hvor du holder stille.

Undgå stressende eller følelsesladede samtaler, som kan aflede din opmærksomhed. Gør den person, du taler med, opmærksom på, at du kører, og afbryd al samtale, der muligvis kan fjerne din opmærksomhed fra vejen.

Vedligehold og brug din mobile enhed korrekt

Hold enheden tør

Fugtighed og væsker kan beskadige delene eller de elektriske kredsløb i enheden.

Lad være med at tænde for enheden, hvis den er våd. Hvis enheden allerede er tændt, skal du slukke den og straks tage batteriet ud (hvis du ikke kan slukke for enheden, eller batteriet ikke kan tages ud, kan du lade den være, som den er). Tør derefter enheden af med et håndklæde, og indlevér den til et servicecenter.

Væsker vil ændre farven på det mærkat inde i enheden, der indikerer eventuel væskeskade. Producentens garanti kan bortfalde, hvis en defekt skyldes, at enheden har været våd.

Opbevar kun enheden på plane overflader

Hvis din enhed tabes på et hårdt underlag, kan den blive beskadiget.

Dansk