Følg alle instruktioner i denne vejledning for at sikre den længst mulige levetid for din enhed og batteriet. Beskadigelse eller dårlig ydelse som følge af manglende overholdelse af advarsler og instruktioner kan ophæve producentens garantiansvar.

Enheden kan blive slidt op over tid. Nogle dele og reparationer er dækket af garantien inden for garantiperioden, men skader og forringelse, der er forårsaget af brug af ikke-godkendt tilbehør, er ikke omfattet af garantien.

Vær opmærksom på følgende ved brug af enheden

Hold enheden væk fra dine ører, når du bruger højttaleren under et opkald.

Tal direkte ind i mikrofonen.

Du må ikke modificere, reparere eller skille din enhed ad

Producentens garanti kan bortfalde, hvis en defekt skyldes, at enheden har været ændret eller modificeret. Hvis enheden har behov for service, skal du kontakte et Samsung servicecenter.

Batteriet må ikke skilles ad eller punkteres, da dette kan forårsage eksplosion eller brand.

Sluk enheden, før du fjerner batteriet. Hvis du fjerner batteriet, mens enheden er tændt, kan det medføre beskadigelse eller dårlig funktionsevne.

Vær opmærksom på følgende ved rengøring af enheden

Tør enheden eller opladeren af med et håndklæde eller en klud.

Rengør batteriterminalerne med en vattot eller et håndklæde.

Brug ikke kemikalier eller rengøringsmidler. Dette kan misfarve eller korrodere enhedens yderside, eller medføre elektrisk stød eller brand.

Brug ikke enheden til andet end det tilsigtede formål

Enheden kan ophøre med at fungere korrekt.

Undgå at forstyrre andre, hvis du bruger enheden på offentlige steder

Dansk