Cambridge Audio 740C user manual Vigtige sikkerhedsvejledninger

Models: 740C

1 82
Download 82 pages 15.68 Kb
Page 64
Image 64
Vigtige sikkerhedsvejledninger

Vigtige sikkerhedsvejledninger

Det anbefales, at du bruger lidt tid på at læse bemærkningerne i det følgende, før du installerer 740C-enheden, så du kan få den bedste ydelse og forlænge enhedens levetid. Vi tilråder, at du følger alle anvisningerne, overholder advarslerne og opbevarer disse informationer til evt. senere brug.

Ventilation

VIGTIGT - Enheden bliver varm, når den er i brug.

Sørg for, at der er rigelig plads til ventilation (mindst 10 cm fri plads på alle sider). Anbring ikke genstande oven på enheden. Anbring ikke enheden på gulvtæpper eller lignende bløde overflader, og sørg for, at der ikke er noget, der blokerer for ventilationsåbningerne. Enheden må ikke placeres i nærheden af varmekilder, f.eks. radiatorer, varmeapparater, kakkelovne eller andre apparater (bl.a. forstærkere), som producerer varme. Der må ikke placeres flere enheder oven på hinanden. Enheden må ikke placeres i lukkede rum, f.eks. i en bogreol eller i et skab, hvor der ikke er tilstrækkelig ventilation.

Sørg for, at der ikke er noget, der blokerer for ventilationsåbningerne bag på enheden. Sørg for, at der ikke kommer fremmedlegemer ind i enheden gennem åbningerne. Skulle dette ske, skal enheden slukkes øjeblikkeligt. Afbryd strømmen til enheden og kontakt forhandleren for vejledning.

Placering

Overvej nøje, hvor enheden skal stå. Undgå at anbringe den i direkte sollys eller tæt på varmekilder. Undgå desuden steder, hvor enheden vil blive udsat for rystelser og for meget støv, kulde eller fugtighed. Anbring ikke enheden på en ustabil overflade eller hylde, hvor den kan falde ned og forårsage alvorlige skader på et barn eller en voksen, eller hvor produktet kan beskadiges. Anbring ikke dvd-afspillere eller andet udstyr oven på enheden.

Enheden skal placeres på en stærk, plan overflade. Anbring ikke enheden i et aflukket rum som f.eks. i en bogreol eller i et skab. Det gør ikke noget, hvis der er åben plads bagtil (f.eks. i form af en hylde). Hvis man stiller enheden på et bord med hjul, skal man passe på, at enheden ikke falder forover og forårsager skade,

når denne flyttes.

ADVARSEL - For at mindske risikoen for brand eller elektrisk stød må enheden ikke udsættes for regn eller fugtighed. Enheden må ikke bruges i nærheden af vand eller på steder, hvor enheden kan rammes af dryp eller sprøjt fra vand eller andre væsker. Der må ikke anbringes genstande med vand, f.eks. vaser, oven på enheden. Rammes enheden af vand, skal den slukkes øjeblikkeligt og strømmen afbrydes. Kontakt derefter forhandleren for vejledning.

Elektroniske lydkomponenter har en tilpasningsperiode på ca. 1 uge (hvis de bruges i flere timer hver dag), hvor de nye komponenter "falder til". De akkustiske egenskaber vil blive bedre i løbet af denne periode.

Jording og polarisering

Enheden kan være forsynet med et polariseret vekselstrømsstik (et stik, hvor det ene stikben er bredere end det andet). Dette stik kan kun passe ind i kontakten på én måde. Dette er en sikkerhedsforanstaltning. Prøv at vende stikket om, hvis du ikke kan sætte det helt ind i kontakten Hvis stikket stadig ikke passer, så få en elektriker til at udskifte den ukurante stikkontakt. Der må ikke blokeres for det polariserede stiks sikkerhedsfunktion. (Kun USA)

Strømkilder

Afspilleren er konstrueret som klasse 1 og skal tilsluttes en stikkontakt med en jordforbindelse.

Enheden må kun anvendes med den strømkilde, som er anført på den mærkat, der sidder på enheden. Hvis du er usikker på, hvilken strømforsyning du har i dit hjem, skal du kontakte produktforhandleren eller det lokale el-selskab.

Enheden er lavet, således at den kan stå på Standby, når den ikke er i brug. Dette vil forlænge forstærkerens levetid (hvilket iøvrigt gælder alt elektronisk udstyr). Hvis du ønsker at slukke helt for enheden, skal du slukke den på bagpanelet. Hvis enheden ikke skal bruges i længere tid, anbefales det, at ledningen tages ud af stikkontakten.

Beskyt strømledningen

Enheden skal placeres, således at det er muligt at tage netstikket ud af stikkontakten (eller tage stikforbindelsen til udstyret ud fra bagsiden af enheden). Hvis netstikket bruges som afbryder, skal det være nemt at komme til. Beskyt strømledningen fra at blive betrådt eller klemt især ved stik, stikkontakter, samt hvor disse udgår fra enheden.

Sørg for, at alle ledninger er tilsluttet ordentligt. For at forhindre brummen og støj må mellemledninger ikke bundtes sammen med strømledningen eller højttalerledninger.

Overbelastning

Stikkontakter og forlængerledninger må ikke overbelastes, da det kan medføre risiko for brand eller elektrisk stød. Overbelastede vekselstrømsstik og forlængerledninger, flossede netledninger, ødelagt eller revnet ledningsisolering og beskadigede stik er farlige. Disse tilstande medfører risiko for stød eller brand.

Lynnedslag

For at give ekstra beskyttelse under tordenvejr, eller hvis enheden ikke skal bruges i længere tid, skal stikket til enheden tages ud af stikkontakten og antenne eller kabelsystem frakobles. Dette forhindrer, at enheden beskadiges af lynnedslag eller overspænding fra stærkstrømsledninger.

Rengøring

Ved rengøring af enheden tørres kabinettet over med en tør, fnugfri klud. Anvend ikke rengøringsmidler, som indeholder alkohol, ammoniak eller slibemidler. Anvend ikke sprayprodukter på eller i nærheden af forstærkeren.

Tilbehør

Benyt kun tilbehør, som er anbefalet af forhandleren, idet andet tilbehør kan beskadige enheden. Benyt alene det angivne tilbehør/ekstraudstyr sammen med denne enhed.

Reparation

Enheden kan ikke repareres af brugeren. Forsøg aldrig at reparere, adskille eller ombygge enheden, hvis der ser ud til at være fejl ved den. Hvis denne sikkerhedsregel tilsidesættes, kan det medføre kraftigt elektrisk stød. Kontakt venligst din forhandler i tilfælde af problem eller fejl.

Kontakt serviceafdelingen, hvis en af nedenstående situationer opstår:

-Hvis netledningen eller -stikket er beskadiget.

-Hvis der er spildt væske eller faldet ting ned i enheden.

-Hvis enheden har været udsat for regn eller vand.

-Foretag kun de justeringer af funktioner og knapper, der beskrives i betjeningsvejledningen, hvis enheden ikke fungerer normalt, selvom betjeningsvejledningen er fulgt.

-Hvis du har tabt enheden, eller den på den ene eller anden måde er blevet beskadiget.

-Hvis der er en tydeligt negativ ændring i enhedens funktion.

Vigtig bemærkning

Denne enhed er udviklet til at afspille cd’er, skrivbare cd’er (CD-R) og genskrivbare cd’er (CD-RW) med det identifikationslogo, der er vist her. Der kan ikke bruges andre plader. CD-R/CD-RW-pladerne skal

indeholde korrekt optaget information om TOC (Table of Contents), så de kan afspilles. Denne enhed kan kun afspille de plader, der er optaget i CD-DA-formatet, som er udviklet til gengivelse af musik. Forsøg ikke at afspille en plade på denne enhed, der indeholder andre data, fx en cd- rom til computere.

64

Page 64
Image 64
Cambridge Audio 740C user manual Vigtige sikkerhedsvejledninger