Advarsler (forts.)

Hvor det er muligt, bør den ekstremitet, som sensoren sættes på, være fri for arterielle katetere, blodtryksmanchetter og intravaskulære infusionslinjer.

Undgå steder, der er udsat for kraftig bevægelse. Prøv at holde patienten i ro, eller flyt sensoren til et sted med mindre bevægelse.

Dysfunktionel hæmoglobin eller intravaskulære farvestoffer kan medføre unøjagtige målinger.

Sørg for, at sensorens påsætningssted ikke er kraftigt pigmenteret eller kraftigt farvet. For eksempel kan neglelak, kunstige negle, farvet eller pigmenteret creme medføre unøjagtige målinger. Hvis nogen af disse forhold gør sig gældende, så flyt sensoren eller vælg en anden sensor til brug et andet sted på kroppen.

Tildæk sensoren med uigennemsigtigt materiale ved forekomsten af kraftigt eller meget lys (infrarøde lamper, operationslamper, fototerapi). Overholdes dette ikke, kan det medføre unøjagtige målinger.

Sørg for, at konnektoren ikke kommer i kontakt med væske.

Inspicér påsætningsstedet hver 2. eller 3. time for at sikre hudkvalitet og korrekt optisk justering og cirkulation på den anden side af påsætningsstedet. Der kan forekomme hudirritation eller ulceration, hvis sensoren sidder på samme sted for længe. Flyt sensoren til et andet sted hver 4. time eller oftere, hvis cirkulationen eller hudkvaliteten forringes. Hvis lyskilden ikke befinder sig direkte over for lysmåleren, skal man flytte sensoren eller vælge en anden sensor til brug et andet sted på kroppen.

Brug ikke en sensor under MRI scanning. Overholdes dette ikke, kan det medføre forbrændinger eller unøjagtige målinger.

Kun M1191AL/M1191ANL/M1191BL: Brug ikke disse sensorer sammen med et forlængerkabel eller adapterkabel.

Kun M1195A/M1195AN:Da spædbørn ofte udviser kraftig bevægelsesaktivitet, anbefales det, at man ved anvendelse på spædbørn fastgør sensorkablet med tape, så sensoren ikke falder af fingeren. Om nødvendigt kan man placere sensoren på en anden finger eller et alternativt sted (tå).

94

Page 96
Image 96
Philips M1194AN, M1195AN, M1191BL, M1191AL, M1191ANL, M1193AN, M1192AN manual Advarsler forts