Forklaring af display og symboler
a.Systolisk tryk
b.Diastolisk tryk
c.Puls
d.Symbol for ny måling
e.Symbol for pulsmåling
f.Symbol for tømning af manchet
g.Batterisymbol
OM BLODTRYK
Hvad er blodtryk?
Når hjertet pumper blodet rundt i kroppen, udøver blodet et tryk på blodkarrenes vægge. Dette tryk kaldes blodtrykket.
Blodtrykket er forskelligt i forskellige dele af kroppen og afhænger bl.a. af pulsen, hvor elastiske blodkarrene er, og hvor tyktflydende blodet er.
Det tryk, der kan måles, når hjertet pumper blodet ud i kroppen, kaldes det systoliske blodtryk. Det tryk, der kan måles, når blodet løber tilbage fra kroppen mod hjertet (mellem to hjerteslag), kaldes det diastoliske blodtryk.
De to typer blodtryk nævnes som regel sammen, og det systoliske blodtryk nævnes altid først. Hvis blodtrykket angives til ”120/70” (udtales ”120 over 70”), betyder det, at det systoliske blodtryk er 120, og det diastoliske er 70.
Måleenheden for blodtryk er mmHg (millimeter kviksølv).
Hvorfor varierer blodtrykket?
Blodtrykket varierer i løbet af døgnet og hele livet. Mange forskellige faktorer påvirker dit blodtryk, hvilket du bør være opmærksom på, når du bruger apparatet. Vær f.eks. opmærksom på følgende:
•Blodtrykket er højere om dagen end om natten.
•Blodtrykket stiger lidt, når du lige har spist. Meget salt i maden kan også øge blodtrykket.
•Let motion (f.eks. gang og jogging) får det systoliske blodtryk til at stige lidt, mens hård træning får det til at stige drastisk. Det falder dog igen, når kroppen slapper af. Mangel på motion hæver blodtrykket permanent.
•Blodtrykket kan stige, hvis du er ophidset, stresset eller anspændt.
•Pludselige klimaændringer kan få blodtrykket til at stige.
•Det systoliske tryk stiger med alderen.
•Kvinder har større risiko for forhøjet blodtryk efter overgangsalderen.
•Søvnmangel, rygning, fedme, alkohol og visse sygdomme får blodtrykket til at stige.
•Bad og toiletbesøg kan hæve blodtrykket.
•Hvis manchetten sidder for løst eller for stramt eller ikke sidder i samme højde som hjertet, kan det målte blodtryk være for lavt i forhold til det faktiske blodtryk.
Hvornår er mit blodtryk for højt eller lavt?
Forhøjet blodtryk kaldes også hypertension. Nedsat blodtryk kaldes også hypotension. På nedenstående skema kan du se nogle generelle retningslinjer for, hvornår dit blodtryk er for højt eller lavt. Du bør dog altid konsultere din læge for at få nøjagtige anvisninger.
Område | Systolisk | Diastolisk |
|
|
|
Meget højt blodtryk | > 140 mmHg | > 90 mmHg |
(hypertension) |
|
|
|
|
|
Høj normal | ||
|
|
|
Normal | ||
Meget lavt blodtryk | < 90 mmHg | < 50 mmHg |
(hypotension) |
|
|
|
|
|
Hvorfor skal jeg måle mit blodtryk?
Blodtrykket stiger naturligt i takt med, at man bliver ældre. Men forhøjet blodtryk kan også være det første tegn på sygdom, overvægt eller på, at arterierne er ved at stivne, hvilket øger risikoen for bl.a. blodpropper. Det er derfor en god idé at holde øje med blodtrykket og søge læge, hvis det virker usædvanligt højt eller lavt. Du bør skrive dine målinger ned, så du kan vise dem til din læge.
Vigtigt! Apparatet må ikke bruges til at stille medicinske diagnoser med, men må kun anvendes som reference. Søg læge, hvis blodtryksmålingerne virker unormale. Følg altid den beskrevne procedure i denne brugsanvisning, når du foretager målinger.
630015_IM.indd 3